Brandfolk om spareplan: Vi er bekymrede for borgernes liv
Alt tyder på, at brandstationen i Knebel fra årsskiftet mister et af de nuværende to køretøjer samt fire brandfolk. Men hvis spareplanerne fra det fælleskommunale Beredskab & Sikkerhed bliver en realitet, så vil det få stor betydning for borgernes sikkerhed og tryghed, lyder det fra brandfolkene i Knebel, som er bekymrede for, at det reducerede beredskab kan koste liv.