Google Maps
Brandvæsen

Fem kommuner overvejer at etablere fælles beredskab

I dag samarbejder kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre om det operative beredskab gennem det fælleskommunale Vestegnens Brandvæsen, ligesom kommunerne samarbejder om indsatsledelse. Men fremover kan samarbejdet blive endnu tættere, for de fem kommuner overvejer at sammenlægges deres beredskaber, så de får fælles beredskabskommission, beredskabschef og administration.

Brandvæsen

Vil indføre ny dimensionering trods advarsel fra Beredskabsstyrelsen

Alt tyder på, at kommunalbestyrelsen i Holbæk på onsdag vedtager en ny risikobaseret dimensionering af beredskabet – til trods for, at Beredskabsstyrelsen har betegnet den nye dimensionering som betænkelig, fordi den på flere punkter svækker beredskabet. Kommunen vil reducere brandstationen i Mørkøv til en hjælpestation, og samtidig reduceres vagtstyrken på hovedstationen i Holbæk med to mand. På materielområdet vil der blevet afskaffet en tankvogn og en redningsvogn. På sigt overvejes det dog at etablere 1-minutsberedskab i Holbæk.

Brandvæsen

Beslutning om statslig brandslukning på Bornholm udskydes til 2014

Først i 2014 vil de bornholmske politikere tage stilling til, om brandslukningen på Nordbornholm skal overlades til Beredskabsstyrelsen. Det fremgår af et budgetforlig, som blev indgået mandag aften. Politikerne har aftalt, at mulighederne for et tættere samarbejde med Beredskabsstyrelsen skal belyses yderligere, inden der træffes beslutning. Men samtidig er det besluttet, at en større del af beredskabet skal konkurrenceudsættes.

Brandvæsen

Kommuner får stor erstatning efter mislykket brandudbud

Da Syddjurs og Norddjurs kommuner i 2009 sendte brandslukningen i udbud, vandt det fælleskommunale Brand og Redning Djursland udbuddet, fordi deres kontrolbud var markant billigere end det konkurrerende tilbud fra Falck. Men Falck klagede over kontrolbuddet, og det viste sig, at kontrolbuddet indeholdt en række væsentlige fejl, som gjorde prisen alt for lav. Det kostede kommunerne en erstatning på 100.000 kr. til Falck. Men nu har de to kommuner vundet en retssag mod det konsulentfirma, som hjalp med at udarbejde kontrolbuddet – og dermed får kommunerne både konsulenternes honorar tilbage og en erstatning, der dækker betalingen til Falck.

Brandvæsen

Beredskabschef: Dårlig radiodækning forsinker brandslukning

Efter en afgørelse fra Energistyrelsen frygter beredskabschefen ved Aarhus Brandvæsen, Lars Hviid, at det fremover kan komme til at knibe med radiodækningen i forbindelse med indsatser. Energistyrelsen har nemlig vurderet, at der ikke umiddelbart efter byggelovgivningen kan stilles krav til bygherren om installation af repeatere for at sikre bedre radiodækning for røgdykkere i større byggerier.

Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen kritiserer Lillebælts-kommuner

I sidste måned fik en voldsom lastbilsbrand på Lillebæltsbroen kommunerne Middelfart og Fredericia til at bede staten om tilskud til de ekstra beredskabsudgifter, som en stærkt trafikeret bro medfører – på samme måde som staten indirekte betaler en del af regningen for Storebæltsberedskabet. Men der er ikke nogen hjælp at hente hos forsvarsminister Nicolai Wammen og Beredskabsstyrelsen, der fastholder, at kommunerne selv må dække udgifterne. Samtidig kritiserer Beredskabsstyrelsen de to kommuner for at have undladt at lave møde- og alarmeringsplaner, som involverer det statslige beredskab.

Brandvæsen

Kraftig stigning i antallet af markbrande

Antallet af 112-meldinger om markbrande i august ligger dobbelt så højt som på det tilsvarende tidspunkt sidste år. Det gode vejr har nemlig for alvor sat skub i høsten i den seneste tid, og udover at betyde optimale betingelser for at få fyldt laderne, betyder det også flere brande. Det kan ses på statistikken over meldinger om markbrande til 112: I år er der indtil videre modtaget 98 opkald til 112 om markbrande. Det reelle antal brande er erfaringsmæssigt noget højere.

Brandvæsen

Brandfolk: Lukning af stationer vil give kraftig stigning i udrykningstider

Udsigten til en besparelse på omkring 900.000 kr. om året har fået Bornholms Regionskommune til at overveje en lukning af brandstationerne i Allinge og Gudhjem. I stedet vil kommunen overlade brandslukningen på Nordbornholm til Beredskabsstyrelsen Bornholm i Allinge. Men brandfolkene på de to stationer advarer om, at en lukning vil give en kraftig stigning i udrykningstiderne i Gudhjem-området. Brandfolkene peger i stedet på, at der kan hentes besparelser ved at ændre brandvæsenets ledelsesstruktur.