Dansk Folkeparti vil ikke være med til at nedlægge de ni kommunale støttepunktsberedskaber, og da en samlet opposition også er modstandere af nedlæggelsen, ser det ud til, at regeringen må opgive planerne. Så efter alt at dømme overlever støttepunkterne i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Fredericia, Odense, Kalundborg, Nykøbing Falster, Greve og Fredensborg den kommende beredskabsaftale.
Når politikerne på Christiansborg i den kommende tid skal forhandle en ny beredskabsaftale på plads, så bør de sætte flere penge af til den kommunale indsatsstøttenhed. Enheden består af rutineret indsatsmandskab fra fem af landets største brandvæsener, som kan indsættes, når ulykker og katastrofer ikke kan løses af det lokale beredskab eller med assistance fra andre dele af det daglige beredskab. I dag er der afsat 200.000 kr. om året til indsatsstøtteenheden, men ifølge de deltagende brandvæsener er det ikke muligt at drive enheden på forsvarlig og effektiv vis for det beløb.
Beredskabsfagligt og samfundsmæssigt er det optimalt at have stærke backup-beredskaber, der kan rykke ud med mandskab og materiel til støtte for de kommunale beredskaber på skadestedet. Der er således behov for en tæt dækning af landet med støttepunkter, som kan bakke hurtigt og effektivt op om den kommunale redningsindsats. Derfor virker det ikke logisk, at regeringen ønsker at nedlægge de eksisterende støttepunkter. Det skriver Falck i et høringssvar til Forsvarsministeriet.
Hillerød Kommune gennemfører i den kommende tid en kraftig oprustning af brandberedskabet. Kommunen har fra 1. januar indgået en ny fem-årig aftale med Falck, og aftalen indebærer blandt andet, at samtlige brandkøretøjer bliver skiftet ud. Falck investerer i stedet i fem nye og kraftigere brandkøretøjer til en samlet værdi af cirka 9 millioner kroner. De nye brandkøretøjer får blandt andet større motorer end deres forgængere. De bliver desuden udstyret med GPS. Det betyder, at der bliver endnu større sikkerhed for, at brandvæsnet i Hillerød er hurtigt på pletten, ikke mindst i områderne Strø Bjerge og Uvelse, der hidtil har været betjent af Frederikssund og Slangerup Brandvæsen.
Allerede fra 1. januar kan det være slut med Falcks dykkerberedskab på Bornholm. Falcks dykkertjeneste i Rønne rykker i dag ud til akutte indsatser på hele Bornholm, men det er hidtil sket uden, at de offentlige myndigheder har bidraget økonomisk til opretholdelsen af det akutte beredskab. I stedet er beredskabet blevet finansieret af indtægter fra dykkeropgaver for private. Men der har været en stor aktivitetsnedgang i forhold til det kriseramte fiskerierhverv, og derfor kan beredskabet ikke længere opretholdes uden bidrag fra Bornholms Regionskommune.
Dønningerne efter beredskabschef Jens Bangs fratrædelse har ikke helt lagt sig i Hundested, men der er dog udsigt til mere smult vande efter udtalelser om, at der ikke er politisk ønske om privatisering af brandvæsenets opgaver. Blandt lokale brandfolk har der været frygt for, at den kommende kulegravning af beredskabets organisation og økonomi kunne føre til en afvikling af det kommunale brandvæsen.
Regeringens oplæg til ny beredskabsaftale er blottet for mod til at styrke det kommunale redningsberedskab, og det er uhensigtsmæssigt, når al erfaring viser, at det primære beredskab har afgørende betydning, når der skal reddes liv og værdier. Sådan lyder meldingen fra Kommunernes Landsforening, der betegner det som bemærkelsesværdigt, at tanken om at styrke beredskabet kun slår igennem på det statslige niveau. Ifølge KL vil nedlæggelsen af støttepunkterne medføre en væsentlig forringelse af kommunernes indsatser i akutfasen.
Regeringens oplæg til en ny beredskabsaftale mangler substans og fokuserer i alt for høj grad på scenarier, som ikke – eller kun i meget begrænset omfang – vil finde sted. Det mener Landsklubben af Deltidsansatte Brandfolk (LFDB), som betegner det som helt forfejlet, når regeringen vil styrke det statslige beredskabs evne til at håndtere terrorangreb. LFDB henviser til, at erfaringerne viser, at det er beredskaberne i kommunerne, der redder liv og værdier – og derfor er det dette beredskab, som skal styrkes med flere midler, således at niveauet kan forbedres yderligere.
De frivillige i beredskabet er slet ikke tænkt ind i regeringens oplæg til en kommende beredskabsaftale, selv om de frivillige udgør 30% af redningsberedskabets personel – og selv om forsvarsminister Søren Gade (V) de seneste to år gentagne gange har udtalt sig om de frivilliges store betydning for samfundet. Det skriver Beredskabsforbundet i en kommentar til regeringens oplæg. Forbundet frygter også, at planen om en flytning af Beredskabsstyrelsen til Bernstorff Slot i virkeligheden dækker over en betydelig nedskæring i styrelsens bemanding.
Regeringens udspil til en ny beredskabsaftale er overordnet set uden visioner, uden beredskabsfaglig indsigt og uden forretningssans. Sådan lyder kommentaren fra Bjarne Kjems, der er chef for Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse, men som udtaler sig som privatperson. Bjarne Kjems har kommenteret regeringens udspil i et brev til forsvarsminister Søren Gade – hvor han også oplyser, at han selv er i færd med at udarbejde et alternativt oplæg til redningsberedskabets ordning i perioden 2007–2010 og årene fremover.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo