Brandvæsen

De første hold med flere værnepligtige er startet hos Beredskabsstyrelsen

I forbindelse med forsvarsforliget 2018-23 vedtog parterne bag aftalen, at Beredskabsstyrelsen skal uddanne flere værnepligtige. I denne uge tjekkede de første af nye, større hold værnepligtige ind på Beredskabsstyrelsens beredskabscentre i Herning og Næstved. En typisk deling værnepligtige går i første omgang fra at være på 23-24 mænd og kvinder til 30.

Brandvæsen

Justitsminister vil se på strafniveau for fyrværkeri-angreb mod brandfolk

Selv om politiet ikke har haft det store held med at pågribe de gerningsmænd, som i nytårsdøgnet angreb brandfolk med fyrværkeri, så bebuder justitsminister Nick Hækkerup nu, at området – herunder strafniveauet i sagerne – skal undersøges. Ministeren understreger, at brandfolkene har krav på, at samfundet beskytter dem i videst muligt omfang, når de udfører deres arbejde.

Brandvæsen

Politiet har rejst én sigtelse for fyrværkeri-angreb mod brandfolk

I nytårsdøgnet skete der ifølge organisationen Danske Beredskaber 17 angreb mod brandfolk. Men en opgørelse fra politiet viser, at der ikke er blevet rejst nogen sigtelser om vold eller trusler om vold mod personer i offentlig tjeneste i relation til fyrværkeri. Der er dog rejst én sigtelse for affyring af et bomberør. Samtidig sætter Beredskabsstyrelsen spørgsmålstegn ved, om opgørelsen fra Danske Beredskaber er korrekt.

Brandvæsen

To nye autosprøjter til Sydvestjysk Brandvæsen

Som det seneste led i en stor køretøjsudskiftning hos Sydvestjysk Brandvæsen er to nye autosprøjter nu blevet leveret. De to nye køretøjer skal sættes i drift på brandstationerne i Esbjerg og Ribe, og der er tale om køretøjer, hvor der ved opbygningen har været stor fokus på arbejdsmiljøet.

Google Maps
Brandvæsen

Slagelse og Sorø er blevet enige om nyt beredskabssamarbejde

Fra 1. januar 2021 vil Slagelse og Sorø kommuner arbejde sammen på beredskabsområdet. Det sker umiddelbart efter, at Sorø Kommune udtræder af Vestsjællands Brandvæsen. Slagelse Kommune har netop godkendt Sorøs ansøgning om et beredskabssamarbejde – et samarbejde, som dog ikke indebærer en fælles beredskabskommission.

Brandvæsen

Gode erfaringer med ny beredskabsplan

Alle blev klogere, og ingen kom til skade – selv om blodet flød, og de blå blink varslede ulykke og elendighed. I 2019 afprøvede Region Midtjylland et nyt øvelseskoncept, herunder regionens egen evne til at reagere på mange sårede og chokerede patienter. Og ifølge regionen viser erfaringerne fra 2019, at konceptet fungerer. 

Brandvæsen

Køge Kommune: Kun Falck kan løfte brandslukningsopgaven

Falck er den eneste aktør, som kan løfte opgaven med at levere brandslukning og vagtcentralydelser til Køge Kommune. Sådan lyder vurderingen fra kommunen, som dog har valgt at åbne op for, at andre potentielle leverandører kan tilkendegive deres interesse i brandslukningskontrakten og deltage i markedsdialog forud for et kommende udbud.