Brandvæsen

Kommuner advarer mod nye brandsynsregler

Oprettelsen af de fælleskommunale brandvæsener har ført til, at bl.a. brandsynssager i dag sendes frem og tilbage mellem de nye brandvæsener og deres ejerkommuner. Og et nyt lovforslag, der skulle rette op på den uhensigtsmæssighed, har et alt for snævert anvendelsesområde. Derfor vil lovforslaget resultere i en øget administrativ byrde, lyder det advarende fra KL.

Brandvæsen

Sydvestjysk brandslukning er nu sendt i udbud

Driften af otte brandstationer i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner er nu sendt i udbud. Det er Sydvestjysk Brandvæsen, som udbyder brandslukningen i de områder, hvor opgaven i dag varetages af Falck. Resultatet af udbuddet vil få effekt, når de nuværende kontrakter udløber, hvilket indebærer, at en ny kontrakt først får fuld virkning fra 2023.

Autohjælp

Beredskaber om pilotprojekt: Et skridt i den rigtige retning

Pilotprojektet på Fyn, hvor nye metoder til hurtig oprydning efter færdselsuheld skal testes, er et skridt i den rigtige retning. Det mener interesseorganisationen Danske Beredskaber, som dog hellere havde set en permanent løsning, hvor landets brandstationer kunne bistå med oprydningen – og kunne få tilført det nødvendige materiel.  

Brandvæsen

Boligselskabs servicefolk flytter ind på brandstation

Det fælleskommunale Beredskab & Sikkerhed og Boligselskabet B45 i Grenaa har indledt et utraditionelt samarbejde, hvor boligselskabets servicefolk flytter ind på brandstationen i Grenaa. Her får de egne lokaler, men de kommer også til at dele for eksempel værksteder med brandfolkene. Og håbet er, at nogle af servicefolkene får lyst til at blive deltidsbrandfolk.

Brandvæsen

Bestyrelsesformand: De frivillige gør en forskel

De hjælper, når oversvømmelser truer, når der skal reddes værdier ud af brændende bygninger, og når de hårdtarbejdende brandfolk skal have vand og mad under langvarige indsatser. Frivilligenheden i Hovedstadens Beredskab gør en kæmpe forskel – både for borgere og for det operative beredskab. Det fortæller formanden for beredskabets bestyrelse, overborgmester Frank Jensen.

Brandvæsen

Nu starter byggeriet af ny brandstation i Hadsten

Den nedslidte brandstation i Hadsten er snart historie. Lørdag tages det første spadestik til en helt ny brandstation, som forventes at stå klar i november. Det er Favrskov Kommune, der investerer de 6-7 mio. kr., som brandstationen vil koste, hvorefter det fælleskommunale Beredskab & Sikkerhed lejer sig ind.