Præhospital

Ny folder skal øge tryghed ved 112-opkald

Region Midtjyllands Præhospital har i denne uge sendt en iøjnefaldende gul folder ud til borgerne. Den fortæller om hvad der sker, når man ringer 112, og hvilken hjælp, man kan forvente. Informationen skal hjælpe borgerne til at handle hensigtsmæssigt, når der sker noget alvorligt. En lignende folder blev i juni udsendt til feriehuse og turistområder på sprogene dansk, engelsk og tysk.

Præhospital

Ny ekstraregning på vej til Region Syddanmark efter problemer med garantifond

Da Region Syddanmark hjemtog ambulancekørslen fra det konkursramte BIOS, så var der reelt tale om en planlagt virksomhedsoverdragelse – og ikke en traditionel konkurs. Det mener Lønmodtagernes Garantifond tilsyneladende, og dermed ser Region Syddanmark ud til at hænge på den løn, som BIOS-konkursboet skylder medarbejderne. Regionen har nemlig garanteret, at ingen medarbejdere mister løn ved konkursen.

Præhospital

Region vil uddanne 50 »advanced paramedics«

Fremover er det måske det præhospitale beredskab, som skal have ansvaret for transporter af patienter mellem sygehusene i Region Sjælland. I dag leverer sygehusene selv det sundhedspersonale, som ledsager patienterne, men regionen overvejer at lade en ny akutlægebil og 50-60 »advanced paramedic« overtage opgaven.

Foto: Rigspolitiet
Præhospital

Endnu ingen konkrete spor efter stenkast mod ambulance

Nordjyllands Politi står fortsat uden konkrete spor, efter at der mandag aften blev kastet sten mod en ambulance i Aalborg. Episoden skete omkring kl. 20.30, blev der fra gangbroen over Humlebakken i Aalborg blev kastet en eller flere sten mod en ambulance, der kørte udrykning med en patient med hjertestop. En bil ført af en 69-årig kvinde blev også ramt, uden at der dog kom skader på hendes bil.

Præhospital

Region betalte overpris for lejemål hos BIOS

Efter at Region Syddanmark har hjemtaget ambulancekørslen fra BIOS, så har regionen også fået adgang til BIOS’ interne oplysninger om f.eks. husleje. Og på baggrund af de oplysninger slår regionen nu fast, at der er blevet betalt en betydelig overpris for regionens leje af lokaler til akutlægerne på BIOS’ stationer i Odense og Svendborg.

Præhospital

Region Midtjylland vil etablere fem nye ordninger med 112-akuthjælpere

I løbet af det kommende års tid får byerne Spjald, Nimtofte, Juelsminde, Ørnhøj og Klejtrup i Region Midtjylland formentlig 112-akuthjælperordninger, hvor lokale frivillige rykker ud for at yde førstehjælp i områder med lange ambulance-responstider. Det er puljemidler fra Sundheds- og Ældreministeriet, som gør det muligt at etablere de nye ordninger. Regionen fik dog nej til flere paramedicinere og styrkelse af akutlægebiler.

Præhospital

Fortsat pæne responstider i Nordjylland

De nordjyske ambulancer er stadig væsentligt hurtigere end regionens servicemål. Region Nordjyllands kontrakt med Falck stiller krav om, at ambulancerne i gennemsnit skal være fremme efter højest 9:12 minutter, men i 2. kvartal 2016 var ambulancerne i gennemsnit kun 8:32 minutter om at nå frem til patienterne.

Præhospital

Børnehavebørn skal lære at redde liv

En ny undersøgelse viser, at hvert tredje barn i børnehavealderen ikke kan tilkalde en voksen i tilfælde af en ulykke, og at to ud af tre kan ikke ringe 112. Læring gennem aktivitet og leg er nøglen, lyder det fra Børneulykkesfonden og Hovedstadens Beredskab, som nu lancerer en landsdækkende kampagne, der skal lære børnehavebørn om førstehjælp.