Præhospital

Kommunal indsats skal reducere ambulancers GPS-problemer

Under flere udrykninger har problemer med GPS-data gjort det svært for ambulancemandskabet at finde vej, og det kan koste afgørende tid. Derfor har de sydjyske kommuner de seneste år styrket indsatsen for at mindske problemet. ”Vi har intensiveret indsatsen, da vi har fået nogle henvendelser både fra borgere og vagtcentralen, der har undret sig over, at man ikke har kunnet finde ud til en bestemt borger”, fortæller Anne Grethe Rasmussen, der er koordinator på projektet.

Brandvæsen

Brandmand og to elever på sygehuset efter ulykke på brandskole

En 78-årig brandinstruktør og to 19-årige elever blev onsdag bragt til sygehuset efter en ulykke på brandskolen i Svendborg. Instruktøren, der har fungeret som brandmand i over 50 år, fik første- og andengradsforbrændinger på kroppen samt tredjegradsforbrændinger på venstre hånd, hvor han nu skal have en plastisk operation. Eleverne slap uden alvorlige skader.

Præhospital

Regioner investerer 110 mio. kr. i landsdækkende præhospital patientjournal

Hvis alt går efter planen, så vil ambulanceredderne i Region Hovedstaden som de første kunne tage en helt ny præhospital patientjournal i brug om et år. Om små to år vil det nye system være indført i hele landet, og til den tid vil de fem regioner have investeret omkring 110 mio. kr. i projektet. Danske CSC Scandihealth har efter et udbud fået kontrakten på at udvikle den elektroniske patientjournal, som firmaet håber også at kunne eksportere.

Præhospital

Ambulance og færge skiftes atter ud med fly

Siden marts 2012 er liggende patienter blevet transporteret med færge og ambulancer, når de skulle til og fra Bornholm. Nu er en løsning på plads – og patienterne vil dermed atter blive transporteret med fly. Flyselskabet DAT og Falck er desuden blevet enige om, at den nye løsning til håndtering af patienter lever op til Arbejdstilsynets krav.

Præhospital

Danmark har nu 448 paramedicinere

De fleste regioner satser på paramedicinere som en vigtig del af det præhospitale beredskab, og der er nu uddannet 448 paramedicinere i Danmark. Det viser en opgørelse fra regionerne. Flest paramedicinere er der i Region Hovedstaden, hvor der er blevet uddannet 170 paramedicinere, mens der i Region Sjælland er uddannet 126. Region Midtjylland har færrest paramedicinere.

Præhospital

Region hjemtager drift af akutlægebil

Når den nuværende kontrakt udløber i slutningen af maj, vil Københavns og Frederiksberg brandvæsener miste den sidste af de akutlægebiler, som brandvæsenerne har drevet for Region Hovedstaden. Regionen har nemlig valgt at hjemtage den lægeassistentbemanding, som brandvæsenerne hidtil har leveret.

Præhospital

Vagtcentral tilkalder hjemmeplejen via app ved hjertestop

De 60 hjemmeplejebiler i Frederikshavn Kommune har siden april 2012 været en del af det præhospitale beredskab. Medarbejderne i hjemmeplejen har nemlig fået installeret en app på deres smartphones, og AMK-vagtcentralen i Aalborg alarmerer de to nærmeste hjemmeplejebiler, når der indløber melding om hjertestop. Indtil videre har vagtcentralen sendt hjemmeplejen af sted til hjertestop 32 gange.

Præhospital

Falck fakturerede kommune for hjemmehjælp til for længst afdød borger

Falcks indtog på markedet for hjemmehjælp har udviklet sig til noget, der minder om et mareridt for den danske redningskoncern. Falck har måttet opgive hjemmehjælpen i en række kommuner, og senest har Falck være tvunget til at opsige en kontrakt med Vejle Kommune – ellers havde kommunen fyret Falck. Også i Frederiksberg Kommune er der skarp kritik af Falck, der sidste år blev afsløret i en markant overfakturering af kommunen. Blandt andet sendte Falck en regning for hjemmehjælp til en borger, der på det tidspunkt, hvor hjælpen angiveligt var ydet, havde været død i tre måneder. En anden borger var flyttet på plejehjem et halvt år før det tidspunkt, hvor Falck påstod, at der var ydet hjemmehjælp i borgerens hjem.

Præhospital

Kontrakt på akutlægehelikopter forlænges med 18 måneder

Driften af den kommende og permanente lægehelikoptertjeneste, som kommer til at bestå af tre helikoptere, skal snarest muligt sendes i udbud, men helikopterne i Skive, Billund og Ringsted ventes først at være driftsklare i midten af 2014. Derfor vil Region Sjælland og Region Hovedstaden nu forlænge kontrakten med det danske-tyske selskab Falck DRF Luftambulance om driften af lægehelikopteren i Ringsted med 18 måneder uden et udbud.

Præhospital

Falck vil bygge ny station på Frederiksberg

Syv år efter at Falck lukkede sin station på Frederiksberg, er redningskorpset på vej tilbage. Falck vil nemlig bygge en ny station på Frederiksberg, som skal dække både Frederiksberg og København. Den nye station, der er planlagt til at få et areal på 897 m2 og 22 garagepladser, skal først og fremmest give Falcks sygetransportkøretøjer en mere central placering, så antallet af kørte kilometre kan nedbringes.