Præhospital

Sigtelse: Falck-redder voldtog beruset 17-årig i ambulance

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har sigtet en Falck-redder for at have voldtaget en stærkt beruset 17-årig pige i en ambulance på vej til skadestuen. Redderen nægter sig skyldig i voldtægt, men indrømmer, at han havde sex med teenagepigen i ambulancens bårerum, mens hans kollega kørte mod Slagelse Sygehus. Men den 17-årige gik selv med til akten, påstår redderen, der efter en suspendering har sagt sin stilling op.

Brandvæsen

Københavnske brandfolk skal rykke ud til hjertestop

Tiden er altafgørende, når en person falder om med hjertestop. Københavns Brandvæsen og Region Hovedstaden har derfor indgået en aftale om at sende et brandkøretøj som First Responder, hvis brandkøretøjet er nærmest på patienten. Brandfolkene skal give livreddende førstehjælp, indtil ambulance og akutlæge når frem.

Præhospital

Falck: Vores tilbud er ikke dumping

Falck har givet en skarp pris på ambulancekørslen i Roskilde og Lejre kommuner, men selv om prisen ligger 20 % under Roskildes Brandvæsens, så er der ikke tale om et dumpingtilbud. Sådan lyder det fra Falck, der bebuder, at prisen også ved næste udbud vil ligge på samme niveau. Roskildes borgmester vil holde øje med, om den lavere pris medfører stigende responstider.

Præhospital

Roskilde Brandvæsen mister ambulancerne til Falck

Region Sjællands udbud af ambulancekørslen i Roskilde og Lejre kommuner har budt på en reel overraskelse: Roskilde Brandvæsen, der ellers tegnede til at blive en sikker vinder af udbuddet, har tabt til Falck, som fra 1. februar 2014 og to år frem skal varetage ambulancekørslen i de to kommuner. Roskilde Brandvæsen fortsætter i Greve, Solrød og Køge, hvor opgaven først senere skal i udbud. Region Sjælland sparer 6 mio. kr. ved at skifte til Falck.

Præhospital

Over 9.000 frederikshavnere har lært at redde liv

Projektet Parat til Hjertestart i Frederikshavn blev officielt afsluttet i denne uge, og nu er mere end 9.000 borgere og kommunale medarbejdere uddannet i hjertelungeredning. ”Tillykke til borgerne i Frederikshavn Kommune. Der er 62.000 gode grunde til, at Parat til Hjertestart i Frederikshavn Kommune har været en god idé”, siger Frederikshavns borgmester, Lars Møller, med henvisning til antallet af bankende hjerter. Og borgmesteren er ikke i tvivl: Projektet med at gøre en hel kommune parat til at redde liv har været en succes.

Brandvæsen

SINE Services skudt i gang

Effektiv koordinering og fælles overblik i kaosfasen. Det er nogle af gevinsterne ved de to SINE Services pilotprojekter, der blev skudt i gang på et møde i september. På mødet deltog repræsentanter for alle beredskabssektorer, der tilsammen udgør den operative arbejdsgruppe. Henover efteråret skal arbejdsgruppen definere de operative rammer for pilottest af to forskellige it-løsninger, der enten hver for sig eller i samspil kan give beredskaberne en fælles visuel platform til koordinering af den tværgående indsats ved såvel små som store hændelser.

Præhospital

Ambulancereddere har afvist at arbejde gratis

Roskilde Brandvæsen har afleveret sit tilbud på at køre ambulancer i Roskilde-området i de næste to år. Brandvæsenet er storfavorit til at vinde udbuddet, der omfatter en usædvanligt kort periode, hvorefter opgaven i hele Region Sjælland skal i et samlet udbud i 2016. Men brandvæsenet har taget utraditionelle metoder i brug for at kunne konkurrere med Region Sjællands eget kontrolbud: Ambulanceredderne er således blevet opfordret til at levere otte ekstra døgnvagter om året uden lønkompensation, men det har redderne afvist.

Præhospital

Elektroniske ambulancejournaler skal have bedre skærme

De fem regioner indgik sidste år en kontrakt med firmaet CSC Scandichealth om levering af en it-løsning til Præhospital Patient Journal (PPJ). Kontrakten omfatter blandt andet levering af tablets med trykfølsom skærm til brug i ambulancer og akutlægebiler. I praksis har det imidlertid vist sig, at de krav, som der i udbudsmaterialet blev stillet til skærmenes trykfølsomhed, ikke har været tilstrækkelige i forhold til de funktionsscenarier, som skærmene udsættes for i dagligdagen. Derfor vil regionerne nu ændre kontrakten, og det kan medføre en prisstigning på op til 4%.

Præhospital

Falck vinder stort sygetransport-udbud i Region Midtjylland

Tre virksomheder ville gerne køre liggende sygetransport for Region Midtjylland, men Falck – som også i dag varetager opgaven – afgav de mest fordelagtig tilbud i både den vestlige og østlige del af regionen, og dermed bevarer Falck den store opgave. De nye kontrakter skal træde i kraft den 1. december 2014 – og de indebærer en væsentlig anden driftsform den nuværende kontrakt, herunder andre krav til køretøjernes indretning.