Reddere slap med mindre skader efter at være blevet påkørt af spritbilist
En 31-årig mand er blevet sigtet for spirituskørsel, efter at han natten til onsdag påkørte en ambulance i Kolding. Ved ulykken væltede ambulancen om på siden, og de to reddere måtte en tur på sygehuset. Det slap dog uden alvorlige skader. Der var ingen patient i ambulancen, der heller ikke kørte med udrykning.