Reddere i Ambulance Syd kan se frem til at få en fastholdelsesbonus
Ambulanceredderne i Ambulance Syd kan se frem til at få en fastholdelsesbonus på 12.000 kr. som et engangsbeløb. I alt får Ambulance Syd 7,9 mio. kr. ud af Region Syddanmarks samlede pulje på 214 mio. kr. fra vinterpakken. Reddernes kollegaer i Responce får derimod ikke bonus, da regionerne har besluttet, at pengene kun går til medarbejdere, der er ansat direkte af regionerne.