Autohjælp

Direktør dømt for spirituskørsel i udrykningskøretøj

Den 52-årige direktør for to autohjælpsfirmaer skal tilbringe tre måneder i fængsel, ligesom han er blevet frakendt førerretten i tre år. Årsagen er et skæbnesvangert besøg hos en medarbejder en aften i september 2010, som endte med, at den 52-årige udøvede vold mod en tidligere medarbejder og derefter kørte spirituskørsel i en Audi, der også anvendes som udrykningskøretøj. Efter episoden truede direktøren to personer, der skulle vidne i sagen – og det var volden og vidnetruslerne, som udløste den ubetingede fængselsstraf.