Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen kan miste brandslukningen på Bornholm

Næste år udløber Bornholms Regionskommunes brandslukningskontrakter med Falck og Beredskabsstyrelsen, og mens kontrakten med Falck kan forlænges, så kræver udbudsreglerne, at der gennemføres et udbud af de opgaver, som Beredskabsstyrelsen varetager. Kommunen overvejer et samlet udbud for hele øen, men det vil Beredskabsstyrelsen næppe kunne byde på.

Brandvæsen

Kommuner: Staten er løbet fra aftale om brandvæsenerne

Når KL sagde ja til at sammenlægge de kommunale beredskaber og finde besparelser på 175 mio. kr., så var det ifølge KL fordi staten samtidig lovede at overføre opgaver fra Beredskabsstyrelsen til de kommunale beredskaber. Den overførsel er imidlertid ikke sket, og derfor melder KL nu ud, at de i årets økonomiforhandlinger med regeringen vil kræve flere penge til beredskaberne.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Politiet: Vores hastighedskontrol virker

Det kan være ærgerligt at blive blitzet med det røde lys, når man har placeret foden for tungt på speederen, men en ny opgørelse fra Rigspolitiet viser, at det faktisk gør en positiv forskel, når politiet gennemfører fartkontroller. De nye tal viser nemlig, at politiets fokuserede indsats mod fartsyndere får bilisterne til at sænke farten markant.

Præhospital

Vil have ny ambulance-uddannelse placeret i Silkeborg

Det bør være SOSU Østjylland i Silkeborg, der varetager den nye uddannelse til ambulancebehandler. Det mener Region Midtjylland. Fem andre danske skoler har indtil videre ansøgt Undervisningsministeriet om at få den nye uddannelse, men i Region Midtjylland mener man, at en placering i Silkeborg vil skabe de bedste rammer for reddereleverne.

Præhospital

Region mangler at indsætte ekstra ambulance

Fra årsskiftet fik akutberedskabet i Region Hovedstaden tilført godt 19 mio. kr. til at indsætte ekstra ambulanceberedskaber. De ekstra ambulancer skal primært sikre, at regionens servicemål for responstider kan overholdes, men indtil videre er det kun tre af de fire ambulancer, som beredskabet skal udvides med, der er indsat.

Brandvæsen

Sydvestjysk Brandvæsen til kommunerne: Send flere penge

Det er ikke muligt at opretholde det nuværende serviceniveau, med mindre ejerkommunernes betaling øges. Sådan lyder meldingen fra Sydvestjysk Brandvæsen, der dækker kommunerne Esbjerg, Varde og Fanø. Brandvæsenet ønsker at få tilført 1,1 mio. kr. om året, men beløbet kan stige yderligere, hvis et kommende udbud af brandslukningen giver højere omkostninger.

Præhospital

Akuthjælpere nomineret til frivillighedspris

De 15 frivillige nødbehandlere og akuthjælpere ved Sommersted Frivillige Brandværn er blandt de nominerede til Region Syddanmarks frivillighedspris. Prisen uddeles for at hylde de mange frivillige, der hver dag yder en kæmpe indsats i regionen, og i Sommersted stiller de frivillige nødbehandlere og akuthjælpere ikke blot deres tid til rådighed – de har også selv sikret finansiering af deres køretøj.