Præhospital

10.000 midtjyder har nu meldt sig som hjerteløbere

For tre måneder siden begyndte Region Midtjylland at sende frivillige hjerteløbere afsted til hjertestop uden for hospitalet. Status på den nye ordning er, at mere end 10.000 midtjyder allerede har meldt sig som hjerteløbere, og hjerteløbere er blevet sendt afsted til knap 200 hjertestop. Det overstiger alle regionens forventninger.

Præhospital

Nødbehandlerbil i Nordborg skal i udbud

I dag er det Danfoss, som driver den særlige nødbehandlerbil i Nordborg. Bilen er døgnbemandet med to nødbehandlere, og den har små 700 udrykninger om året. Den nuværende kontrakt mellem Region Syddanmark og Danfoss udløber imidlertid til august, og derfor vil nødbehandlerbilen i næste måned blive sendt i udbud.

Præhospital

Falck opgiver anke i konkurrencesag

Falck vil alligevel ikke anke Konkurrencerådets afgørelse i BIOS-sagen, ligesom Falck ikke vil indbringe sagen for domstolene. Det fortæller Falcks koncernchef, Jakob Riis. At anke sagen ville ifølge Jakob Riis kompromittere den etiske linje, som Falck ønsker at stå for, og fjerne fokus fra Falcks turnaround. “Nu gælder det om at genoprette vores kunders og omverdenens tillid til Falck”, siger Jakob Riis, der samtidig bebuder nye besparelser på 500 mio. kr.

Præhospital

Region vil selv drive ny akutlægebil i Ringkøbing

De sygeplejerskebemandede akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm bliver nedlagt den 31. august 2019, og samtidig etableres en ny akutlægebil med base på Sundhedshus Ringkøbing. Det foreslår embedsmændene i Region Midtjylland, der også vurderer, at regionen kan drive akutlægebilen til samme pris som Falck. Derfor foreslår de, at regionen selv får opgaven.

Brandvæsen

Ny indsatsledervogn til Beredskab Fyn

Beredskab Fyn har i december 2018 indsat en ny VW Tiguan som indsatsledervogn i beredskabets indsatsområde Assens. Den nye indsatsledervogn afløser en vogn af samme type, der blev indsat i december 2017, men som nu er udgået på grund af vedvarende tekniske problemer.

Præhospital

Medarbejder hos kommunikationsfirma får ”kraftig advarsel” for samarbejde med Falck

Kommunikationsfirmaet Advice arbejdede tæt sammen med Falck i forbindelse med BIOS-sagen. Ifølge Advice har firmaet på flere parametre ikke levet op til de værdier og standarder, som firmaet har. Derfor har en medarbejder nu fået ”en kraftig advarsel” for sin rolle i sagen, “der på mange parametre er uacceptabel og meget langt fra, hvad Advice ønsker at være kendt for”.

Brandvæsen

Store mangler i kommunale plejeboligers brandsikkerhed

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen indskærper over for kommuner, at brandkravene i landets plejeboliger skal overholdes. Det sker på baggrund af den tragiske brandulykke på plejecentret Farsøhthus i Allingåbro sidste år, hvorefter en del kommuner har indberettet om mangelfulde brandsikkerhedsmæssige foranstaltninger i deres plejeboliger.