Politi

Ny politistation i Silkeborg

Lokalpolitiet i Silkeborg er nu flyttet til en helt ny station på adressen Lillehøjvej 35. Stationen blev indviet med morgensang og afsløring af det kunstværk, der fremover skal pryde på parkeringspladsen ved hovedindgangen til den nye og moderne politistation. Kunstværket har sin inspiration fra det gamle polititegn af en hånd med et øje i midten.

Præhospital

Regioner: Dispensation er kun blevet brugt få gange

Sundhedsstyrelsens dispensation, der giver regionerne mulighed for at anvende elever som den ene redder på landets ambulancer, er langt fra blevet brugt så meget, som en ny undersøgelse fra 3F og Reddernes Udviklingssekretariat ellers tydede på. På landsplan er den aktuelle dispensation således kun blevet brugt 292 gange. Ifølge reddernes undersøgelse havde 25 pct. af redderne ellers oplevet at køre med en elev på dispensation.

Præhospital

Falck: Alle nye personvogne skal være elektriske, og el-ambulance kommer i år

Fremover vil Falck udelukkende anskaffe el-køretøjer, når redningskorpsets 620 personvogne i Danmark skal udskiftes. I første omgang udskiftes 50 sygetransportvogne til el-køretøjer. Man også indenfor andre køretøjskategorier vil Falck teste mulighederne for el-drift. I denne måned indsættes tre Mercedes eVito Tourer autohjælpsvogne, og i år skal en el-ambulance testes i Region Hovedstaden.

Præhospital

Ny ordning med rådighedsvagter styrker lægehelikopterne i sommermånederne

I sommermånederne topper flyvningerne for landets akutlægehelikoptere, og især de to sydlige akutlægehelikoptere er i disse måneder belastede. Men regionerne vurderer, at der er tilstrækkelig personalekapacitet – blandt andet takket være en ny ordning med rådighedsvagter for akutlægerne, som kan aktiveres, når arbejdsbelastningen overskrider flyvehviletidsbestemmelserne.

Præhospital

København: ”Næsten muligt” at bemande ambulancerne

Antallet af ambulancer i København er reduceret fra 17 til 13, og med det nuværende antal medarbejdere er det i øjeblikket ”næsten muligt” for Region Hovedstaden at bemande de tilbageværende ambulancer. Samtidig er regionen ”varsomt optimistisk” for resten af juni, men i juli og august er regionen bekymret for, at reddernes villighed til at tage ekstra vagter aftager i ferieperioden. Regionen arbejder her på at få dækket vagtplanen ”videst muligt”.

Præhospital

Falck starter nyt forsøg med sundhedsdroner i Grønland

Frem mod november 2022 skal Falck og Det Grønlandske Sundhedsvæsen afprøve brugen af droner til at transportere medicin og diagnostiske prøver mellem byer og bygder. Intentionen med projektet er at afsøge, hvordan droner kan styrke sundhedsindsatsen i bygderne, hvor infrastrukturen er en udfordring, og der er langt til nærmeste hospital.

Præhospital

Reddere: Stop brugen af ikke-uddannede ambulancereddere

Siden december 2021 har regionerne haft mulighed for at anvende redderelever som 2. mand på ambulancerne i stedet for uddannede ambulancereddere. Det er Sundhedsstyrelsen, som har givet regionerne en dispensation til at fravige bemandingsreglerne, og den muligheder anvender regionerne flittigt, især i Nordjylland og Midtjylland. Men når dispensationen udløber om to uger, så bør det ikke forlænges. Sådan lyder opfordringen fra Reddernes Udviklingssekretariat og 3F.