Borgmester: Jeg er så hamrende stolt over vores brandmænd
Ved månedsskiftet kunne Helsingør Kommunes Beredskab fejre 5 års jubilæum, og i den anledning har beredskabet fået en hilsen fra borgmester Benedikte Kiær. Og der er rosende ord fra beredskabets politiske chef, der konstaterer, at responstiderne og arbejdsmiljøet er blevet forbedret, og at økonomien er god. ”Jeg er så hamrende stolt over vores brandmænd”, skriver borgmesteren.