Brandvæsen

FKB: Lukning vil give markant ringere beredskab

Regeringens forslag om at lukke de ni kommunale støttepunktsberedskaber vil resultere i et markant ringere indsatsberedskab. Det mener Foreningens af Kommunale Beredskabschefer (FKB), der betegner det som uforståeligt, at regeringen vil ændre på det velfungerende niveaudelte beredskab. I dag er alle kommuner sikret assistance med specialmateriel indenfor 60 minutter, men det vil ikke kunne lade sig gøre, hvis støttepunkterne nedlægges, og ifølge beredskabscheferne vil assistance, der er over 60 minutter om at nå frem, ikke kunne redde liv og værdier.

Brandvæsen

Beredskabsforbundet overvejer at skifte navn

Fremover skal Beredskabsforbundet måske hedde Brand- og Redningsforbundet. Årsagen er, at ordet “beredskab” efterhånden har fået en meget bred anvendelse og anvendes i en række forskellige sammenhænge – fra fødevareregionernes veterinære beredskab til vejmyndighedernes sneberedskab. Samtidig er flere og flere kommuner begyndt at anvende betegnelsen brandvæsen i stedet for (rednings)beredskab. Beredskabsforbundets præsidium har foreslået Brand- og Redningsforbundet som nyt navn, men forbundet lægger op til en debat blandt medlemmerne.

Præhospital

Viborg Amts ambulanceudgifter stiger med 12 mio. kr.

En kraftig stigning i antallet af ambulanceudrykninger og liggende sygetransporter fører formentlig til, at Viborg Amt i år skal betale godt 12 mio. kr. ekstra til Falck. Det er især den varme sommer, som har givet problemer – her blev mange ældre nemlig indlagt på amtets sygehuse. Men samtidig køres der flere kilometer pr. udrykning, og det fører til et forøget tidsforbrug og dermed øgede omkostninger.

Politi

EADS trækker sig fra fra dansk Tetra-udbud

De tre finalister til at skulle levere det kommende radiosystem til de danske beredskabsmyndigheder bliver nu reduceret til to. EADS, der også står bag Airbus, har netop meddelt, at selskabet trækker sig fra udbudet. Det sker, fordi selskabet ikke mener, at det er teknisk muligt at levere kommunikationssystemet til de frekvenser, der er til rådighed. Tilbage i kampen er nu kun Motorola og et konsortium med deltagelse af bl.a. danske Tetrastar.

Præhospital

Bedre ambulancebehandling til hjertepatienter

Den præhospitale behandling til patienter i Københavns Amt, som pludselig får en blodprop i hjertet (AMI), forbedres nu yderligere. Allerede nu kan der fra alle ambulancer i Københavns Amt sendes elektrokardiogram (EKG) til vurdering hos en kardiolog via ambulancernes avancerede defibrillator, når ambulancebehandlerne på baggrund af patienternes symptomer og EKG-tydning mistænker, at patienterne kan have en blodprop i hjertet. Men som noget nyt vil ambulancebehandlerne fra januar 2007 kunne tilbyde AMI-patienter medikamenter, som letter blodgennemstrømningen og derved belastningen på hjertet.

Google Streetview
Brandvæsen

Skuffet beredskabschef siger op

“Jeg kan ikke komme igennem med mine ideer. Jeg er dybt skuffet”, siger Jens Bang, chef for Hundested Brandvæsen og beredskabschef i den ny Frederiksværk-Hundested Kommune. Han har opsagt sin stilling som beredskabschef med sidste arbejdsdag den 31. januar 2007. Den pludselige og dramatiske opsigelse kommer efter 30 års ansættelse i Hundested Brandvæsen, hvor Jens Bang, 58, har været chef siden den 1. april 1978.

Google Maps
Brandvæsen

Brandfolk advarer mod lukning af støttepunkter

Regeringens plan om at lukke de ni kommunale støttepunktsberedskaber vil føre til en kraftig svækkelse af det danske katastrofe- og terrorberedskab, og samtidig er det ulogisk, at regeringen lægger op til, at anvendelsen af frivillige i beredskabet skal styrkes, når man med lukningen af støttepunktsberedskaberne planlægger at fjerne en af de frivilliges vigtige opgaver. Det mener de frivillige beredskabsfolk ved det kommunale støttepunktsberedskab i Fredericia, som advarer mod konsekvenserne af regeringens plan.

Præhospital

Kritik af ambulance-responstider i Brøndby

Selvom meldingen lød på fastklemte, var ambulancen et kvarter undervejs, da to biler onsdag morgen stødte sammen på Højstens Boulevard i Brøndby. Det oplyser beredskabsinspektør i Brøndby Kommune, Jan Riis. “Jeg var selv på uheldsstedet 2-3 minutter efter, at bilerne var stødt sammen, men det varede et kvarter, inden ambulancen fra Falck kom, selvom meldingen i første omgang gik på, at der sad fastklemte i bilerne. Hvis det havde været tilfældet, kunne det have været katastrofalt, at der gik et kvarter, før ambulancen nåede frem”, siger Jan Riis til Folkebladet.

Præhospital

Forsvaret køber 29 ambulancer til internationale opgaver

Forsvaret har indgået aftale om levering af 29 ambulancekøretøjer. Aftalen blev underskrevet af chefen for Hærens Materielkommando, generalmajor Henrik Dam, og repræsentanter fra det schweiziske firma MOWAG. Modellen hedder DURO III P, og kontrakten har en samlet værdi på cirka 190 mio. kroner. DURO III P er bygget på det samme chassis som Eagle IV – Forsvarets nye pansrede firehjulstrækker, der også bliver produceret af MOWAG. Dog har ambulancen tre aksler mod to på Eagle IV.

Præhospital

Sager om ventetid på sygetransport havner på ministers bord

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen skal nu redegøre for flere konkrete sager fra Vestsjællands og Storstrøms amter, hvor patienter har ventet særdeles længe på Falck i forbindelse med liggende sygetransporter. Efter at lokale medier har omtalt konkrete sager, hvor patienter har oplevet ventetider på helt op til syv timer, så har ministeren modtaget fire stort set enslydende spørgsmål om sagen – fra samme folketingsmedlem…