Autohjælp

Hver fjerde redder har mere end ét job

Hver fjerde redder har et ekstra arbejde ved siden af deres redder-job. Det viser en undersøgelse, som 3F har fået lavet blandt 280.954 3F’ere. Af de 3.968 3F-ansatte i Falck bijobber 1.049 personer, hvilket svarer til 26 procent. At reddere er flittige bijobbere, kommer ikke bag på formanden for Reddernes Landsklub, Palle Thirstrup. “Vi rekrutterer folk, der har lidt ekstra drivkraft. Falck-reddernes lange døgnvagter gør også, at de kan samle deres fridage i større portioner”, siger han.

Præhospital

Fagforening retter hård kritik mod Falcks polske reddere

Onsdag kører de tre første polske Falck-reddere ud fra Falck-stationen i Tårnby som observatører og fortrop for en større gruppe polske ambulancefolk. Men fællestillidsmanden for de københavnske reddere fik først beskeden om observatørerne to dage før kick off, og tillidsfolkene har overhovedet ikke været inddraget i drøftelser eller er blevet informeret. “Jeg kan ikke rigtigt forestille mig, hvordan det kan gå godt”, siger formanden for de københavnske chauffører, Per Petersen.

Præhospital

Tillidsfolk vil drøfte udbud med politikere

Ambulancekørslen i Region Syddanmark, der i dag varetages af Falck, står foran udlicitering. 3F og tillidsrepræsentanter hos Falck frygter, at den akutte ambulancekørsel og den liggende patientbefordring så vil blive delt på flere entreprenører, hvilket vil føre til alvorlige forringelser i akutberedskabet. Repræsentanter fra 3F holdt onsdag møde med 28 tillidsrepræsentanter for de reddere, der i dag står for ambulancekørslen i Region Syddanmark. De går nu til regionspolitikerne og forklarer dem sagen for at imødegå forringelser.

Autohjælp

Blokade mod Dansk Autohjælp i Ringsted

Onsdag morgen var Dansk Autohjælps station i Ringsted i halvanden time ramt af en blokade. Det var blokadevagter fra 3F, som blokerede for udkørsel for Dansk Autohjælps køretøjer, men omkring klokken 7.30 mødte politifolk op og opløste blokaden. Det er et krav til Dansk Autohjælp om at skrive under på en overenskomst, der er baggrund for blokaden.

Præhospital

Københavnske reddere afviser forslag om ekstravagter

De københavnske reddere er ikke interesserede i de aflastningsvagter, som Falck og 3F har indgået aftale om. Aftalen giver mulighed for, at redderne kan påtage sig ekstra døgnvagter mod en betaling på 5.500 kr. pr. vagt, men i København indgår døgnvagten slet ikke i overenskomsten, og redderne har derfor afvist Falcks model. I stedet har de foreslået en opdeling i vagter á 12 timer, men det har Falck afvist, og nu er forhandlingerne brudt sammen – og redderne retter endnu engang hård kritik mod Falcks ledelse.

Brandvæsen

Fagforeninger: Brand- og redningsfolk er i fare efter forlig

3F og FOA går nu sammen i en fælles henvendelse til landets kommuner og beredskabskommissioner. De to fagforbund frygter alvorligt for brand- og redningsfolks sikkerhed efter det indgåede beredskabsforlig mellem regeringen og en del af folketingets partier. Formændene for 3F og FOA, Poul Erik Skov Christensen og Dennis Kristensen, skriver nu i et brev, der tilsendes alle medlemmer af beredskabskommissionerne, at forliget er en sikkerhedsrisiko, hvis man lokalt beslutter, at en førsteudrykning skal bestå af seks mand.

Brandvæsen

SiD ønsker flere fuldtidsbrandvæsener

I forbindelse med den kommende kommunalreform bør der indføres flere fuldtidsbrandvæsener – og mindst een af brandfolkene på udrykningen skal være ambulancebehandler. Desuden bør der fastsættes minimumregler for, hvad kommunerne skal have af søredningsudstyr, og opgaven kan løses ved hjælp af brandberedskabet. Det foreslår SiD og Reddernes Landsklub i et nyt oplæg.

Præhospital

SiD vil afskaffe redderes døgnvagter

Ikke kun læger kan begå fejl på de lange døgnvagter. Risikoen for at der kan ske uheld under ambulancekørsel er også i stigende omfang klart til stede, mener SiD. Udmattede reddere øger risikoen for uheld under ambulancekørsel, og den stadig tættere trafik og flere og flere komplicerede arbejdsopgaver gør det uholdbart at fortsætte med at have reddere i døgnvagt, mener SiD, og derfor inddrager fagforeningen nu døgnvagterne i de kommende overenskomstforhandlinger.