Præhospital

Falck: Samaritens tal er chokerende

Falcks koncernchef, Allan Søgaard Larsen, betegner det som direkte chokerende, når svenske Samariten forventer at kunne bemande 70 ambulancer med 300 ansatte og samtidig fastholde de nuværende responstider. Ifølge Falck skal der nemlig 12 reddere til at bemande en døgnambulance, og det er baggrunden for, at Falck i sit tilbud har kalkuleret med 499 ansatte til at bemande 64 døgn- og dagambulancer. Falck tilbyder nu at fremlægge de beregninger, der ligger til grund for Falcks tilbud, og redningskorpset opfordrer Region Sjælland til at lade uvildige eksperter se på tallene.

Præhospital

Mange Falck-stationer kan være på vej mod lukning

Med Region Sjællands overraskende beslutning om helt at sige farvel til Falck som ambulanceoperatør, kan mange af Falcks stationer i regionen være på vej mod en lukning. I de byer, hvor Falck ikke har brandslukning, er det en meget stor del af de lokale Falck-stationers eksistensgrundlag, som falder bort, og stationerne i de byer, hvor Falck står for brandslukningen, vil i stort omfang kunne blive reduceret til rene brandstationer.

Præhospital

Ulfab ude af billedet i ambulanceudbud – opkøbt af Falck

Sveriges næststørste ambulanceoperatør, Ulfab, tegnede til at blive et af de mest spændende indslag i det igangværende udbud af de danske regioners ambulancekørsel. Ulfab var nemlig blevet prækvalificeret til at byde på opgaven i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, og dermed var der lagt op til, at Falck ville få hård konkurrence på hjemmebanen. Men nu er Ulfab ude af spillet om ambulancekørselen – Falck har nemlig købt den svenske konkurrent.

Autohjælp

Falck: Autohjælpsvogne til færdselsuheld var ekstra service i overgangsperiode

Den 1. juli 2008 overgik ansvaret for redningsopgaver ved blandt andet færdselsuheld til kommunere, men mange kommuner har endnu ikke svært redningsmateriel. Og det er årsagen til, at Falck i en overgangsperiode som en ekstra service valgte også at sende et autohjælpskøretøj til færdselsuheld, når der blev rekvireret en ambulance fra redningskorpset. Det skriver Falcks koncernchef, Allan Søgaard Larsen, i et brev til regionerne – hvor han også oplyser, at Falck har valgt at indstille servicen fra 1. august for at undgå yderligere polemik.

Autohjælp

Falck vil kapre nye kunder blandt trafikofre

Siden 1. juli har Falcks ambulancetjeneste ikke længere haft ansvaret for frigørelse af fastklemte efter færdselsuheld, og derfor bliver der ikke længere sendt en redningsvogn fra Falck til færdselsuheld. Men i Region Syddanmark vil Falck i stedet begynde at sende en autohjælpsvogn med, når redningskorpsets ambulancer alarmeres til færdselsuheld. Årsagen er den intensiverede konkurrence på markedet for autohjælp, og Falck håber, at det nye tiltag vil give nye kunder blandt ofrene for færdselsuheld.

Brandvæsen

Falck overtager ambulancekørslen i Gentofte

Falck overtager fra 1. juli Gentofte Brandvæsens ambulancetjeneste, og dermed bliver det Falck, som i hvert fald i et lille års tid skal stå for ambulancekørslen i Gentofte Kommune. Overtagelsen kommer efter, at Gentofte Kommune i sidste måned besluttede, at brandvæsenet ikke skulle byde på ambulancekørslen, der i øjeblikket er i udbud. Dermed var det i praksis besluttet, at ambulancetjenesten ville blive nedlagt i foråret 2009, og Gentofte Kommune stod i en umulig situation, hvor der var udsigt til, at ambulancemandskabet hurtigt ville søge over til andre ambulanceoperatører. Aftalen med Falck indebærer, at alle 22 ambulancebehandlere i Gentofte får tilbud om at fortsætte i Falck.

Google Maps
Brandvæsen

Falck skal betale bod for langsomme brandudrykninger

Falck skal betale en bod på 76.000 kr. til Greve Kommune, fordi 10 ud af 110 brandudrykninger i årets første kvartal ikke overholdt de krav til udrykningstid, som er fastsat i kontrakten mellem kommunen og Falck. Samtidig truer kommunen med at genoverveje kontrakten med Falck, hvis der ikke sker markante forbedringer inden sommerferien.

Præhospital

Falck: Maksimale responstider vil koste 250 mio. kr. om året

“Vi er meget tilfredse med det politiske fokus, der er på en maksimal grænse på 15 minutter, før ambulancen er fremme. I takt med at der bliver færre hospitaler og færre akutmodtagelser, stiger behovet for hurtig hjælp fra veluddannede ambulancebehandlere og andre sundhedsprofessionelle”, siger Falcks koncernchef, Allan Søgaard Larsen, efter at der i finanslovsaftalen for 2008 er opnået enighed om, at der skal arbejdes videre med planerne om at indføre en maksimal responstider. Men det bliver dyrt – rigtigt dyrt – lyder meldingen fra Falck.

Præhospital

Falcks ambulanceudrykninger er blevet længere og dyrere

Stadig flere, stadig længere og stadig dyrere. Falcks ambulancekørsler stiger i både omfang, kilometer og mandtimer, viser de netop opgjorte tal for 2007. “Det stigende antal kilometer og mandtimer og dermed stigende udgifter er en af følgerne af den øgede centralisering og specialisering i sundhedssystemet. Der er blevet længere mellem de sygehuse, der modtager akutte patienter, og mange skal også køres et bestemt sted hen for at modtage en særlig behandling”, siger Ole Qvist Pedersen, der er divisionsdirektør i Falck.

Autohjælp

Trafikradioen må gerne sige “Falck er på vej”

Er det skjult reklame for Falck, når DR i sine trafikmeldinger siger, hvad Falck kører og laver og for eksempel bruger udtryk som “Falck er på vej” eller “Falck er på stedet”? Det mener en lytter i hovedstaden i hvert fald, og han klagede til Radio- og TV-nævnet over to konkrete udsendelser på P4 København den 3. og 5. november 2007. “Der er ingen andre firmaer, som får denne opmærksomhed, og firmaer, der reparerer trafiklyset på vore gader og veje, bliver for eksempel ikke nævnt….() Falck får en masse reklame i P4 København, og det mener jeg ikke er helt efter bogen”, hed det blandt andet i mandens klage til Radio- og TV-nævnet.