Præhospital

Nye ambulanceregler træder først i kraft om to år

I sidste måned vedtog et enigt Folketing nye og skærpede regler for ambulancekørsel, som blandt andet indebærer, at der skal gælde samme krav til uddannelse og udstyr, uanset om en ambulance indgår i regionernes beredskab eller indsættes ved sportsarrangementer og koncerter. Men der kommer til at gå over to år, inden de nye regler bliver en realitet.

Brandvæsen

Regeringen vil lempe brandkrav

Da den daværende regeringen i 2014 indgik en vækstaftale, omfattede aftalen et punkt om, at brandkravene for højlagre og frosthøjlagre i større grad skulle bringes i overensstemmelse med brandkravene i vore nabolande. Nu er der så nye og lempede regler på vej, og de ventes at træde i kraft den 1. juli 2016.

Præhospital

Nye ambulanceregler vedtaget af et enigt Folketing

Samtlige politiske partier står bag nye regler for de ambulancer, som ikke indgår i regionernes beredskab, men som hyres af arrangører af f.eks. sportsarrangementer og koncerter. Reglerne, der torsdag blev vedtaget af et enigt Folketing, indebærer blandt andet, at et køretøj kun må betegnes som en ambulance, hvis både mandskab og udstyr opfylder de samme krav, som stilles til regionernes ambulancer.

Præhospital

Enigt Folketing støtter op om nye regler for private ambulancer

I dag skal Folketinget 2. behandle et lovforslag, som blandt andet vil skærpe reglerne for de ambulancer, som ikke indgår i regionernes officielle beredskab. Og alt tyder på, at det bliver et enigt Folketing, som vil støtte op om lovforslaget. Samtidig fortæller en af de centrale uddannelsesinstitutioner, at de private operatører sagtens kan få pladser på behandleruddannelsen.

Brandvæsen

Nyt lovforslag gør fri disponering obligatorisk

Fremover får landets kommuner pligt til at sikre, at det altid er nærmeste relevante udrykningsenhed, som sendes afsted til brande og ulykker – uafhængigt af kommunegrænser. Det fremgår af et nyt lovforslag, som regeringen vil fremsætte i marts. Lovforslaget giver også Beredskabsstyrelsen mulighed for at beordre de enkelte beredskab til at deltage i indsatser udenfor eget udrykningsområde.

Præhospital

Nye – og skrappe – regler for private ambulancer på vej

Fremover vil der gælde samme regler for ambulancefolks uddannelse og ambulancernes udstyr, uanset om ambulancerne indgår i en regions præhospitale beredskab eller alene anvendes ved sportsarrangementer, koncerter og lignende. Det er hovedindholdet i et nyt lovforslag, der også vil gøre ”ambulance” til en beskyttet betegnelse, som kun må anvendes, hvis køretøj og mandskab lever op til de nye regler.

Brandvæsen

Nye og mere lempelige regler om brandsyn på vej

Fremover bliver det i højere grad de enkelte kommuner, som skal beslutte, hvor der skal foretages brandsyn. Kommunerne får således mulighed for at målrette deres brandsyn mod de bygninger og virksomheder, hvor de konkret vurderer, at brandsynene vil give mest effekt. Samtidig er det slut med faste brandsynsterminer. Det er de vigtigste elementer i en ny bekendtgørelse.

Præhospital

Sundhedsministeren vil stramme reglerne for ambulancefirmaer

Ambulancefirmaer, som hyres af eksempelvis private koncert- og sportsarrangører, skal leve op til samme regler som de firmaer, der indgår aftaler om ambulancekørsel med regionerne. Det mener sundhedsminister Nick Hækkerup, som nu vil stramme reglerne på området. Det skal sikre, at tilskadekomne er i trygge hænder, når de transporteres til sygehusene.

Præhospital

Ambulancer får lov til at køre hurtigere

Fremover får visse ambulancer, der ikke kører med udrykning, mulighed for at sætte farten op på både motorveje og øvrige veje. På motorveje hæves den tilladte hastighed fra 80 til 100 km. i timen, mens den på øvrige veje hæves fra 70 til 80 km. i timen. Den højere hastighed forudsætter dog, at den enkelte ambulance er særligt godkendt.