
Region Sjælland er tilfreds med første del af præhospital evaluering
De første to evalueringsrapporter om Region Sjællands nye præhospitale setup er nu klar. Rapporterne er dels en interviewundersøgelse af medarbejdernes holdning til beredskabet, dels en undersøgelse af borgernes oplevelser og tilfredshed. Hos Region Sjælland er der tilfredshed med rapporternes konklusioner – om end regionen også erkender, at rapporterne viser, at der er tale om en stor omlægning, der giver nogle udfordringer.