Præhospital

Lange forsinkelser efter Falcks overtagelse af sygetransport

Den 1. oktober 2012 overtog Falck størstedelen af den siddende sygetransport i Region Hovedstaden, men opstarten har ikke været problemfri. Ifølge Region Hovedstaden har der været flere forsinkede sygetransporter end normalt, og mange patienter har oplevet lange forsinkelser. Problemerne skyldes blandt andet, at der er problemer med både regionens eget bestillingssystem og Falcks nye automatiske disponeringssystem, men der er dog sket væsentlige forbedringer på det seneste.

Præhospital

Region: Responstiden nulstilles ikke ved omdisponering af ambulance

Hvis en ambulance undervejs til en patient omdisponeres til en anden og mere hastende opgave, så der i stedet må afsendes en anden ambulance, bliver beregningen af responstiden ikke nulstillet. Responstiden beregnes nemlig i forhold til patientforløb – og ikke i forhold til den enkelte ambulance. Det understreger Region Hovedstaden, efter at en regionspolitiker har udtrykt bekymring over responstiderne.

Præhospital

Overdragelse af sygetransport giver lange ventetider for patienterne

Fra den 1. oktober 2012 mister transportvirksomheden VBT sin kontrakt på den siddende sygetransport i Region Hovedstaden. I stedet skal Falck og Movia stå for de ca. 600.000 årlige sygetransporter, men i øjeblikket giver det store problemer for patienterne. Mange af VBT’s nuværende chauffører har nemlig sagt op for at skifte til Falck og Movia, og resultatet er, at VBT mangler 70 chauffører til at udføre sygetransporterne måneden ud. Nu skal Movia og Falck så hjælpe Region Hovedstaden

Præhospital

De første fire ambulancetjenester har fået det store kvalitetsstempel

Som de første danske ambulancetjenester har Falck i Region Hovedstaden, Københavns Brandvæsen, Frederiksberg Brandvæsen og Region Hovedstadens eget beredskab fået det store kvalitetsstempel og er blevet akkrediterede efter Den Danske Kvalitetsmodel. Alle fire ambulancetjenester opnåede akkrediteringen i 1. forsøg – og er nu akkrediterede frem til august 2015. Akkrediteringsrapporterne peger dog også på problemer, f.eks. at mange ambulancereddere hos Københavns Brandvæsen bar ur, hvilket er i strid med retningslinjerne.

Præhospital

Ambulance måtte køre på cykelstien ved drukneulykke

Kraftig trafik var medvirkende til, at der gik 9:27 minutter, inden ambulancen var fremme ved en drukneulykke ved Amager Strandpark. Ambulanceredderne skønner, at trafikken forsinkede ambulancen med ca. 3 minutter, og undervejs til strandparken måtte ambulancen køre på cykelstien, fordi biler, der holdt på begge sider af vejen, gjorde det vanskeligt at komme frem.

Præhospital

Region og avis i strid om 112-opkald

I juni bragte Politiken en artikel om et alvorligt kvæstet voldsoffer, som måtte vente en time på ambulancen – angiveligt fordi Region Hovedstadens AMK-vagtcentral i første omgang afviste at sende en ambulance. Men Region Hovedstaden sætter efter en undersøgelse spørgsmålstegn ved dele af Politikens artikel, for på Rigshospitalet, hvortil patienten blev bragt, kan man ikke genkende Politikens beskrivelse af patientens skader. Men Politiken fastholder, at beskrivelsen er korrekt – og er baseret på patientens hospitalsjournal.

Præhospital

Kritik af responstid ved drukneulykke

En 8-årig dreng blev onsdag eftermiddag genoplivet af livreddere efter en drukneulykke ved Amager Strandpark. Drengen blev fundet livløs på havbunden, men fik ilt og hjertemassage af fire tilkaldte livreddere. Vidner har efterfølgende givet udtryk for, at der gik meget lang tid, inden ambulancen nåede frem, men ifølge Region Hovedstaden kan den præcise responstid ikke fastlægges – blot, at der gik mindst 10 minutter.

Præhospital

Falck vinder kæmpe sygetransportkontrakt i Region Hovedstaden

Efter en udbudsrunde har Falck vundet en af landets største sygetransportopgaver. Det er den siddende sygetransport i størstedelen af Region Hovedstaden, som i de næste fire år skal udføres af Falck. Redningskorpset har vundet opgaven i alle de fire områder, hvor der var udbud, og dermed skal Falck i gang med at ansætte et stort antal nye medarbejdere for at kunne udføre de ca. 500.000 årlige sygetransporter. Kontrakten har en værdi af ca. 500 mio. kr.

Præhospital

Voldsoffer med kraniebrud ventede en time på ambulancen

En 20-årig kvinde, der efter et overfald havde fået kraniebrud, brækket kravebenet og fået hul på trommehinden, måtte tidligere på måneden vente i en time på en ambulance. Flere forbipasserende ringede 112, men den sundhedsfaglige visitator på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral afviste at sende en ambulance, da visitatoren vurderede, at kvinden blot var beruset og selv kunne tage en taxa hjem. Regionen mener, at visitatoren handlede korrekt.

Præhospital

To akutpatienter måtte vente over 40 minutter på ambulancen

En epilepsipatient, der under et anfald var faldet og havde fået læsioner i ansigtet, og en kvinde med en blodprop i hjernen har begge måttet vente omkring 40 minutter på en ambulance. De to sager stammer fra Nordsjælland, og har udløst kritik af Region Hovedstadens akutberedskab. Regionen erkender, at udrykningen var for langsom til epilepsipatienten, mens en sygeplejerske på AMK-vagtcentralen ikke mente, at der var behov for en ambulance med udrykning til blodproppatienten.