Præhospital

Nordfyn får akuthjælperordning

En imponerende opbakning til førstehjælper-projektet Danmark Redder Liv har banet vejen for, at borgerne i Nordfyns Kommune nu også får en akuthjælperordning. I Nordfyns Kommune var der således i marts 2019 registreret 244 førstehjælpere, hvilket svarer til næsten 13 pct. af samtlige førstehjælpere i hele regionen.

Præhospital

Evaluering efter togulykken: Særdeles tilfredsstillende indsats

Det samlede beredskab ydede en særdeles tilfredsstillende indsats under den alvorlige togulykke på Storebæltsbroen den 2. januar 2019. Det konkluderer beredskabet på baggrund af en intern evaluering. Der var dog en del læringspunkter, men ifølge evalueringen havde de ikke betydning for opgaveløsning – og de skal mere ses som justeringer og tilretninger.

Præhospital

Markant fald i nedetiden hos Ambulance Syd

Nedetiden hos Ambulance Syd udvikler sig meget positivt – og nærmer sig efterhånden niveauet hos konkurrenten Responce. Nedetiden er den tid, hvor det aftalte antal ambulancer ikke kan bemandes, og fra 2017 til 2018 har Ambulance Syd i runde tal halveret nedetiden. Især i Sønderjylland har der været et markant fald, mens der stadig er problemer på Fyn.

Præhospital

Paramedicinere skal måske erstatte læger og sygeplejersker ved overførsler

I dag er det læger og sygeplejersker, som ledsager patienter i Region Syddanmark, der overføres fra ét sygehus til et andet. Men en ny arbejdsgruppe skal kigge på, om der i stedet kan anvendes paramedicinere på nogle af de interhospitale overførsler. Dermed vil man kunne undgå den forstyrrelse af driften, som sker, når lægen eller sygeplejersken må forlade sygehuset.

Præhospital

Ny aftale giver flere ambulancer og flere ambulancestationer i Syddanmark

Som led i en ny politisk aftale sker der i den kommende tid en række ændringer i Region Syddanmarks præhospitale beredskab. For at leve op til en ny målsætning om, at 95 pct. af de akutte udrykninger skal være fremme indenfor 15 minutter, oprettes nye stationer i Agerbæk, Holsted og Kruså/Padborg. Samtidig spares der dog også på andre dele af beredskabet.

Præhospital

Otte ambulancer var ud af drift: Ambulance Syd ændrer procedurer

Ved den alvorlige togulykke på Storebæltsbroen var otte af Ambulance Syds ambulancer ude af drift. Alene på Fyn var hvert femte beredskab ude af drift. Årsagen var primært, at 10 reddere med bopæl på Sjælland ikke kunne møde ind, det Storebæltsbroen var lukket på grund af blæsten. Nu vil Ambulance Syd imidlertid ændre procedurerne, så der tidligere indkaldes ekstra reddere ved lukning af broen.

Præhospital

Flertal: Ambulance Syds opgaver skal ikke i udbud

Den nuværende model i Region Syddanmark, hvor det regionsejede Ambulance Syd står for ambulancekørslen i Syd- og Sønderjylland og på Fyn, skal være permanent, og ambulancekørslen skal ikke i udbud. Det mener et flertal i det syddanske regionsråd, mens et mindretal vil vente med at tage stilling, indtil de nuværende kontrakter udløber i 2025.

Præhospital

Nødbehandlerbil i Nordborg skal i udbud

I dag er det Danfoss, som driver den særlige nødbehandlerbil i Nordborg. Bilen er døgnbemandet med to nødbehandlere, og den har små 700 udrykninger om året. Den nuværende kontrakt mellem Region Syddanmark og Danfoss udløber imidlertid til august, og derfor vil nødbehandlerbilen i næste måned blive sendt i udbud.

Præhospital

Ambulancereddere blev fanget på den forkerte side af broen ved togulykken

Ved den tragiske togulykke den 2. januar 2019 blev Storebæltsbroen lukket, men det havde den konsekvens, at omkring 10 ambulancereddere ikke kunne møde på arbejde. Det fik ikke betydning for beredskabet, men i Region Syddanmark ønsker man, at reddere fremover skal have mulighed for at passere en lukket bro. Hos Reddernes Landsklub tager man dog afstand fra den idé.

Præhospital

Region Syddanmark kan nu gennemføre egne førstehjælpsuddannelser

Dansk Førstehjælpsråd har indgået en samarbejdsaftale med Region Syddanmark. Aftalen indebærer, at Region Syddanmark fremover vil kunne gennemføre rådets førstehjælpsuddannelser i eget regi og udstede kursusbeviser med regionens navn og logo. Regionen vil blandt andet uddanne regionens akuthjælpere efter førstehjælpsrådets uddannelser.