Autohjælp

Stort overskud i Dansk Autohjælp

Dansk Autohjælp – som sidste år blev solgt til SOS International – havde et særdeles godt 2012, hvor omsætningen steg med 10 %, og hvor overskuddet nåede op på 25 mio. kr. En kombination af flere kunder, gunstigt vejrlig og en stram omkostningsstyring er årsagen til det gode resultat. Samtidig har Dansk Autohjælp netop registreret et nyt navn, som kunne tyde på, at selskabet vil til at køre ambulancer.

Autohjælp

SOS International overtager Dansk Autohjælp

Konkurrencen på det danske marked for beredskabsydelser bliver nu kraftigt intensiveret, efter at SOS International overtager Dansk Autohjælp. SOS International driver i forvejen akutlægehelikopteren i Karup, og med købet af Dansk Autohjælp får man adgang til et landsdækkende stationsnet. Selskabet bebuder da også, at man over tid vil tilbyde en bredere produktpalette.

Autohjælp

SOS International går ind på det finske marked for autohjælp

Danske SOS International går nu ind på det finske marked for autohjælp og vagtcentralydelser. Det sker gennem købet af Assistance Finland, som driver en landsdækkende vagtcentral og desuden råder over et netværk af 50 lokale autohjælpsvirksomheder. Dermed vil SOS International kunne sælge autohjælpsydelser til forsikringsselskaber og til de bilimportører, som tilbyder mobilitetstjenester.

Præhospital

SOS International skal stå for midtjysk lægehelikopter

Når Region Nordjylland og Region Midtjylland i april sætter gang i forsøgsordningen med en akutlægehelikopter, bliver det SOS International, der leverer helikopter og mandskab. I alt var der to kvalificerede tilbud på opgaven – det andet bud kom fra Falck DRF, der allerede driver lægehelikopteren i Ringsted. Begge operatører kunne leve op til kravene om kvalitet og økonomisk soliditet, men ifølge de to regioner var tilbuddet fra SOS International samlet set det mest fordelagtige, og derfor fik selskabet opgaven.

Politi

Rapport anbefaler konkurrence på alarmcentraldrift

Det vil gavne det samlede beredskab, hvis man lader ikke-offentlige aktører byde på driften af alarmcentralerne og dermed øger konkurrencen. Det er en af konklusionerne i en ny rapport om alarmcentralerne, som er udarbejdet for SOS International. Ifølge rapportens forfattere skal det nuværende koncept for 112 genovervejes med henblik på at skabe et landsdækkende og sammenhængende alarmeringssystem. I den forbindelse anbefaler rapporten, at blikket rettes mod Island, Finland og Sverige, hvor netop alarmeringscentralen udgør det tværfaglige koordinerende og ressourcestyrende organ i samfundets beredskab.