
Efter kritik: Region vil reducere brugen af forkantsdisponering
Region Midtjylland har de seneste år oprettet en række hvile- og sovebaser, som anvendes til forkantsdisponering af ambulancerne. Det indebærer, at ambulancerne midlertidigt kan flyttes fra deres almindelige station til en hvile- eller sovebase, hvis regionen vurderer, at det gavner responstiden. Men efter hård kritik fra redderne vil regionen nu reducere brugen af forkantsdisponering.