Brandvæsen

Nyt fynsk beredskab vil styrke det forebyggende arbejde

Nytårsnat blev ni fynske beredskaber til ét, og nu er det Beredskab Fyn, som varetager beredskabsarbejdet på størstedelen af Fyn. Det nye beredskabs opgaver omfatter både det operative beredskab, forebyggende beredskab og uddannelse. Og særligt den forebyggende indsats skal styrkes, efter at 14 medarbejdere i det forebyggende beredskab nu er samlet på brandstationen i Odense.

Brandvæsen

Nu vil Beredskabsstyrelsen også lave en forebyggelsesstrategi

I december gik en række private aktører sammen om en national strategi for brandforebyggelse. Det skete i frustration over, at staten efter tre år stadig ikke havde indfriet et politisk løfte om at udarbejde en forebyggelsesstrategi. Men nu ser det ud til, at det private initiativ har haft en effekt, for Beredskabsstyrelsen bebuder, at den længe ventede strategi bliver en realitet inden udgangen af 2 kvartal 2016.

Brandvæsen

Forhandlerne har generelt styr på fyrværkerireglerne

Brandvæsenernes tilsynsbesøg hos forhandlerne af fyrværkeri tyder på, at der generelt er styr på reglerne om sikkerhed vedrørende produktion og opbevaring. Det generelle indtryk hos brandvæsenerne er således, at der på trods af stramninger af reglerne for få år siden er kommet fint styr på tingene. Der er kun ganske få steder behov for egentlige sanktioner.

Brandvæsen

Brandfolk har pumpet 300 mio. liter vand væk

De seneste dage har over 600 brandfolk været i gang med at bekæmpe oversvømmelser på næsten 200 indsatssteder. Det anslås, at de mange brandfolk har pumpet omkring 300 mio. liter vand væk. Alene i Sønderborg, der har været hårdest ramt, har 100 brandfolk været i gang på 51 indsatssteder, men også på Sjælland knokler redningsmandskabet.