Brandvæsen

Kl. 12 i dag hyler sirenerne

Når sirenerne hyler kl. 12 i dag, så er det blot en test af det landsdækkende varslingssystem. Men hos de danske beredskaber har man på få måneder oplevet flere hændelser, hvor lyden af sirenerne har været alvor for borgerne. For beboerne i den nordlige del af Vejle er det ikke mere end tre uger, siden luftsirenerne hylede sidst.

Google Maps
Brandvæsen

Østjyllands Brandvæsen vil flytte og opgradere brandstationer

Særligt i Aarhus vil de kommende år byde på store ændringer af brandberedskabet i Østjyllands Brandvæsen. I hvert fald hvis brandvæsenets udkast til en ny risikobaseret dimensionering ender med at blive en realitet. Den nuværende Falck-brandstation på Trindsøvej skal flyttes længere sydpå, brandstationen i Lystrup skal erstattes af en fuldtidsbemandet station i Lisbjerg – og så kan Skanderborg måske få en fuldtidsbemandet brandstation.

Brandvæsen

Ekstraordinære sparekrav kan føre til lukning af brandstation

For få år siden blev brandstationen i Herlufmagle reddet fra en truende lukning, men nu er stationen atter i farezonen. Årsagen er, at Næstved Kommune har besluttet at reducere sit driftsbidrag til Midt- og Sydsjællands Brand & Redning med 1 mio. kr. om året, og derfor skal der nu findes besparelser på de ydelser, som leveres til Næstved Kommune. Også døgnbemandingen i Næstved kan blive ramt.

Brandvæsen

Både sirener og ny app hyler på onsdag

Som noget nyt i år er sirenerne ikke de eneste, der giver lyd fra sig, når varslingssystemet testes på ”Store Hyledag”, den første onsdag i maj. App’en Mobilvarsling vil nemlig hyle på tusindvis af mobiltelefoner sammen med sirenerne, når testen finder sted på onsdag kl. 12. Den nye app er downloadet over 50.000 gange, siden den blev lanceret i februar.

Præhospital

Minister: Arbejdstilsynet skal ikke vurdere om døgnvagtsaftale overtrædes

Arbejdstilsynet har ikke kompetence til at vurdere, om den døgnvagtsaftale, som er indgået i forhold til BIOS, bliver overtrådt. Det slår beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen fast. I stedet er det parterne bag aftalen – Dansk Erhverv og 3F – som skal påse, at aftalen overholdes. Hvis der f.eks. er for mange døgnvagter i BIOS, så skal det ifølge ministeren håndteres i det fagretlige system.

Brandvæsen

Fælles beredskab opgiver at finde besparelser på 4 mio. kr.

Det fælles beredskab for Randers, Favrskov og Djursland er blevet pålagt at finde besparelser på omkring 7 mio. kr., men alt tyder på, at sparekravet reduceres med 4 mio. kr. Der er fundet besparelser på 3 mio. kr. ved effektiviseringer og harmonisering, men beredskabet vurderer, at der ikke kan findes yderligere besparelser, hvis der skal opretholdes et forsvarligt og robust beredskab.

Brandvæsen

Politisk opbakning til at arbejde videre med forslag om dykkerberedskab

Der var bred politisk opbakning til et forslag om at etablere et lokalt dykkerberedskab, da byrådet i Slagelse Kommune i denne uge drøftede forslaget. Baggrunden var en tragisk drukneulykke i Halsskov i sidste måned, hvor en fritidsdykker mistede livet. Her måtte der afventes dykkere fra Odense, men nu skal beredskabskommissionen i Slagelse udarbejde forslag til en eventuel etablering af et lokalt beredskab.

Brandvæsen

Problemer for holdledere fører til ændring af Falck-overenskomst

Med virkning fra 1. maj 2016 bliver overenskomsten mellem Falck og Landsforeningen af Deltidsansatte Brandfolk ændret. Årsagen er, at en bestemmelse fra 2014 om honorering af de holdledere, der fungerer som tekniske ledere, har vist sig ikke at fungere i praksis. Så i stedet for et fast månedligt honorar for holdledere, der er tekniske ledere, får holdledere nu et tillæg pr. time, hvor de fungerer som holdledere.

Præhospital

Uklart om BIOS skal betale bod for manglende ambulancer

Først i næste måned bliver det afgjort, om BIOS skal betale en tocifret millionbod til Region Syddanmark for manglende ambulanceberedskaber. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har mistanke om, at Falck har udnyttet sin dominerende position på markedet til at gøre det svært for BIOS at rekruttere nok reddere, men det afviser 336 reddere i en usædvanlig henvendelse til styrelsen.