Markant forbedring af ambulancernes responstider i Syddanmark
Det går fremad med de gennemsnitlige responstider for ambulancerne i Region Syddanmark. I september blev responstiderne reduceret mærkbart sammenlignet med august, og i alle dele af regionen kommer ambulancerne nu frem indenfor det politisk fastsatte servicemål. Særligt i Sønderjylland var der en markant forbedring.