Brandvæsen

Skal finde besparelser på 9 mio. kr. på bornholmsk beredskab

Der er udsigt til store ændringer i beredskabet på Bornholm, hvor der inden efteråret skal findes besparelser på 9 mio. kr. Der skal etableres et fælles statslige-kommunalt beredskab, og Beredskabsstyrelsen lægger op til, at styrelsen kan overtage brandslukningsopgaver fra Falck samt at styrelsens udrykningsvagt kan blive reduceret.

Præhospital

Falck skyder stort millionbeløb i Responce efter underskud og fejl i regnskab

I 2015 blev Responce opkøbt af Falck, og nu har redningskoncernen valgt at indskyde et større millionbeløb i Responce. Det sker efter af Responce fik underskud i 2015. Samtidig har Falck konstateret, at Responces regnskab for 2014 var behæftet med væsentlige fejl, som får Falck til at rette regnskabet, så der i 2014 reelt var et langt større underskud end hidtil anført – og en negativ egenkapital.

Brandvæsen

Brandfolk fortsætter kampen for brandstationen i Slangerup

I dag skal politikerne i Frederikssunds byråd tage stilling til den nye plan for risikobaserede dimensionering af Frederiksborg Brand & Redning. Et led i planen er, at brandstationen i Slangerup bliver nedlagt, men de lokale brandfolk fortsætter deres kamp for at redde stationen. De har nu sendt et brev til politikerne, hvor de advarer om konsekvenserne af en lukning.

Autohjælp

Rigspolitiet, Dansk Industri og Vejdirektoratet vil drøfte rydning af motorveje

Som opfølgning på Dansk Industris forslag om, at rydningen af havarerede køretøjer på motorvejene eventuelt bør foregå ved hjælp af bulldozere, mødes Rigspolitiet, Dansk Industri og Vejdirektoratet snarest for at drøfte problemstillingen. Rigspolitiet understreger i den forbindelse, at der kan være politifaglige hensyn, som forlænger oprydningen.

Præhospital

Løbslæger har pligt til at kontrollere ambulancefolks uddannelsesbeviser

Når private ambulancefirmaer stiller med en ambulance til motorløb, så skal den lovpligtige løbslæge kontrollere ambulancefolkenes uddannelsesbeviser for at sikre, at ambulancen er bemandet med en ambulancebehandler og en ambulanceassistent. Det fastslår Styrelsen for Patientsikkerhed efter flere sager med uregelmæssigheder i forbindelse med nogle private ambulancefirmaers deltagelse ved motorløb.

Præhospital

Region: BIOS og Responce skal betale bod

De to ambulanceoperatører i Region Syddanmark, BIOS og Responce, vil indenfor kort tid få tilsendt opkrævninger for manglende beredskaber og langsomme mobiliseringstider. Det har regionsrådet netop besluttet. Formanden for sundhedsudvalget understreger, at regionen trods undersøgelser om overtrædelse af konkurrencelovgivningen mener, at man er i sin gode ret til at opkræve boden.

Præhospital

1.200 har skrevet under: Vil bevare udrykningslæge på Vestfyn

Ved månedens udgang er det slut med udrykningslægen på Vestfyn. I mange år er læge Claus-Henrik Rasmussen – der også er ledende korpslæge i Responce – rykket ud til alvorlige ulykker og sygdomstilfælde i lokalområdet, men den ordning har Region Syddanmark valgt at spare væk. På under en uge har 1.200 skrevet under på en protest mod lukningen.