Præhospital

Københavns Brandvæsen slog Falck på prisen

I Region Hovedstadens ambulanceudbud kunne en ambulanceoperatør maksimalt få fire delaftaler. Men den begrænsning blev aldrig aktuel: Københavns Brandvæsens tilbud var nemlig markant billigere end Falcks. Men endnu mere opsigtsvækkende lå brandvæsenets tilbud markant under regionens kontrolbud, der ellers var baseret på kostprisen for beredskabet.

Præhospital

Beredskabschef: Vi får brug for 100 nye ambulancefolk

Københavns Brandvæsen blev den store vinder i Region Hovedstadens ambulanceudbud. Fra 2016 og seks år frem skal brandvæsenet således drive 16 ambulanceberedskaber, og det svarer til en firedobling af den nuværende ambulancetjeneste. Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen fortæller, at Københavns Brandvæsen nu skal ansætte omkring 100 ambulancefolk.

Brandvæsen

Konservative er ude af politisk aftale om beredskabet

Fredag blev der indgået en bred politisk aftale om redningsberedskabet i 2015. Aftalen indebærer, at Beredskabsstyrelsen skal på en hård slankekur, og det har fået et af de partier, der traditionelt altid i med i beredskabsaftalerne, nemlig Konservative, til at sige stop. Partiet er ikke med i den nye aftale – og vil i stedet tilføre ekstra midler til beredskabet.

Brandvæsen

Beredskabschefer skal have ny formand

Niels Mørup, der er beredskabschef i Nordsjællands Brandvæsen, er af personlige årsager fratrådt som formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Foreningens næstformand, Niels Christensen, der er beredskabschef i Ikast-Brande, vil fungere som formand frem til en ekstraordinær generalforsamling den 25. februar 2015.

Præhospital

Region: Falcks ambulancetal er ikke korrekte

Region Syddanmark går nu i rette med Falck – og det sker i et usædvanligt direkte sprog. Ifølge regionen er det nemlig ikke korrekt, når Falck i debatten om den fremtidige ambulancekørsel påstår, at redningskorpset i dag kører med mellem 78 og 90 ambulancer. Tallet er i debatten brugt som illustration af, at beredskabet forringes, når hollandske BIOS overtager fra Falck.

Præhospital

En god dag for Falck

Tirsdag blev en god dag for Falck, der først vandt den indledende runde i Region Sjællands ambulanceudbud og derefter vandt så mange delområder, som det var muligt at vinde i Region Hovedstadens udbud. Falck hæfter sig blandt andet ved, at redningskorpset fik topkarakter for både kvalitet, leveringssikkerhed og pris i Region Sjælland.

Google Maps
Brandvæsen

Borgmestre underskriver aftale om nyt beredskab

I dag mødes borgmestrene fra Samsø, Odder, Skanderborg og Aarhus kommuner for at underskrive en fælles erklæring om at danne et fælles beredskab i Østjylland. Dermed tages første spadestik til en ny og større enhed, der skal stå for at forhindre og begrænse skader på personer, ejendomme og miljøet ved ulykker og katastrofer i de fire kommuner.

Brandvæsen

Udskilningsløb blandt skadeservicefirmaer

For få måneder siden gik et af landets største skadeservicefirmaer, Skadeservice Danmark, konkurs, og der er et udskilningsløb i gang blandt de øvrige skadeservicefirmaer. Selskabet SSG har store underskud og har sagt farvel til ca. 40 medarbejdere. Ingen af de større selskaber har penge til opkøb, så der forventes flere konkurser i branchen.