
34-årig erkender at have påsat fire brande
En 34-årig mand fra Padborg har over for politiet erkendt, at det er ham, der har påsat fire forskellige naturbrande i området omkring Kruså og Padborg. Brandene var i Kelstrup Plantage, Frøslev Plantage og i Kiskelund Plantage. Allerede i sidste uge havde politiet mistanke om, at brandene kunne være påsat af en person fra lokalområdet.