
Nyhedsoversigt


Beredskabet deltager atter i Copenhagen Pride
Sidste år deltog medarbejdere fra beredskabet under stor opmærksomhed i paraden Copenhagen Pride, der især har til formål at markere seksuelle minoriteters rettigheder. Det var en stor succes, og derfor er arrangørerne nu gået i gang med at forberede det uniformerede Danmarks deltagelse i Copenhagen Pride 2014.

Brandfolk: Vi har ikke behov for politibeskyttelse
Odense Brandvæsen har det generelt godt med de unge i Vollsmose, og brandfolkene føler ikke behov for politibeskyttelse, når de rykker ud til bydelen. Sådan lyder det fra brandvæsenet efter weekendens hærværk mod en indsatsledervogn. Samtidig afviser brandvæsenet politiets teori om, at også en autosprøjte blev udsat for sabotage; den havde blot gearproblemer.

Politiet: Gennemgang af brandsager tilbageviser kritik
Rigspolitiet har foretaget en omfattende gennemgang af en række brandsager. Undersøgelsen har ifølge politiet ikke kunne finde holdepunkter for den kritik, som er blevet fremsat i medierne. Gennemgangen af sagerne har dog understreget behovet for at styrke kvaliteten af de brandtekniske erklæringer.

Indsatsledervogn fik punkteret dæk under indsats
Brandfolk fra Odense Brandvæsen måtte sent søndag aften opgive at slukke en brand i en knallert og et skur i bydelen Vollsmose. Det skete efter at 15-20 unge mennesker havde optrådt truende. Da brandfolkene vente tilbage til køretøjerne, var to dæk på indsatsledervognen punkteret, ligesom et af slukningskøretøjerne tilsyneladende var blevet saboteret.

Aarhus Brandvæsen og Falck fortsætter som beredskab til søs
Det bliver fortsat Aarhus Brandvæsen og Falck, som skal stå for det særlige beredskab til brug for indsats ved brand om bord i skibe til søs. Beredskabsstyrelsen har uden udbud indgået kontrakter med de to aktører, som dækker henholdsvis Vest- og Østdanmark. Beredskabet skal dog også kunne indsættes i udlandet.

Ikke tegn på økonomiske uregelmæssigheder i brandvæsen
En revisorundersøgelse af Lejre Brandvæsen tyder ikke på, at der er hold i en række brandfolks beskyldninger om økonomiske uregelmæssigheder i brandvæsenet. Samlet har revisorerne således kun fundet bilag for 9.000 kr., som de anbefaler kommunen at undersøge nærmere. Undersøgelserne vil ende med at koste næsten en halv mio. kr.

Brandfolk: Luk vores brandstation omgående
Politikerne i Bornholms Regionskommune bør omgående lukke brandstationen i Aakirkeby. Sådan lyder den usædvanlige opfordring fra stationens brandfolk. Alt tyder på, at politikerne til august vil beslutte at lukke stationen, men brandfolkene ønsker en hurtigere afklaring. ”Vi er trætte og mismodige over jeres ubeslutsomhed”, skriver de i et stærkt kritisk brev til politikerne.

Avisbud opdagede brand på Falck-station
Det var et avisbud som slog alarm, da der tidligt onsdag morgen opstod brand i en garage på Falck-stationen i Svendborg. Avisbuddet ringede 112 kl. 5.40, og stationens personale – der sov i lokaler over garagen – blev sammen med deltidsbrandfolkene alarmeret. Branden blev hurtigt slukket, men en autohjælpsvogn udbrændte og fire ambulancer fik sodskader.

Kampagne på Facebook: Brandmand beskyldes for ræs på villavej
En gruppe borgere i Herlufmagle er trætte af det, de opfatter som en deltidsbrandmands tilsidesættelse af færdselssikkerheden, når han kører af sted fra sin privatadresse mod brandstationen. Nu er sagen blevet et tema på en Facebook-gruppe for lokalsamfundet, hvor der dog også er borgere, som maner til besindighed.