
Over 360.000 har hentet 112-app
Den nye 112-app, der er finansieret af TrygFonden og udviklet i samarbejde med Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen og Geodatastyrelsen, er nu blevet hentet 360.000 gange. Og nu er app’en kommet i fint selskab: Sammen med kun fem andre virksomheder og organisationer er kampagnen for den lille app med den store betydning blevet nomineret til årets KomPris’13.