
SINE Services skudt i gang
Effektiv koordinering og fælles overblik i kaosfasen. Det er nogle af gevinsterne ved de to SINE Services pilotprojekter, der blev skudt i gang på et møde i september. På mødet deltog repræsentanter for alle beredskabssektorer, der tilsammen udgør den operative arbejdsgruppe. Henover efteråret skal arbejdsgruppen definere de operative rammer for pilottest af to forskellige it-løsninger, der enten hver for sig eller i samspil kan give beredskaberne en fælles visuel platform til koordinering af den tværgående indsats ved såvel små som store hændelser.