Præhospital

Vil videreføre ekstra paramedicinerambulance

Det ekstra og midlertidige ambulanceberedskab i Struer, som blev en realitet den 1. december 2011, fortsætter formentlig til slutningen af 2014. Det er i hvert fald indstillingen fra Region Midtjyllands embedsmænd, efter at den særlige statslige finansiering af ambulancen udløber i august i år. Dagambulancen, der er bemandet med en ambulanceassistent og en paramediciner, foreslås videreført indtil den nuværende Falck-kontrakt udløber i november 2014, hvilket vil koste regionen ca. 7 mio. kr.

Præhospital

Avancerede natbriller gør akutlægehelikopter mere effektiv

Kort før årsskiftet tog besætningen på den fælles nord- og midtjyske akutlægehelikopter særlige briller med nattesyn i brug. Sammen med brillerne fulgte landingstilladelser til yderligere landingspladser i de to jyske regioner, og en optælling viser nu, at brillerne har været i brug i gennemsnit en gang i døgnet fra premieren den 21. december i fjor og en måned frem. Flere gange har udstyret været afgørende for missionerne.

Google Maps
Brandvæsen

Brandstation deltog i Danmarks Indsamlingen

Rigtig mange mennesker havde afsat nogle af lørdagens timer til at kigge forbi brandstationen på Manøvej i Næstved, hvor man kunne komme tæt på hele beredskabet. Entréen på mindst 30 kr. gik ubeskåret til Danmarks Indsamlingen, der også modtog overskuddet fra en pølsebod på brandstationen.

Præhospital

Falck får forlænget ambulancekontrakt i Region Syddanmark

Regionsrådet i Region Syddanmark har besluttet at udnytte en option i regionens nuværende ambulancekontrakt med Falck, således at kontrakten forlænges med yderligere et år. Dermed skal Falck varetage ambulancekørsel, liggende sygetransport og teknisk disponering på AMK-vagtcentralen frem til september 2015. Regionen har således næsten to år til at gennemføre det næste udbud af det præhospitale beredskab.

Brandvæsen

Efter selvmord med giftig gas: Frygter flere tilfælde

Onsdag aften begik en 46-årig mand selvmord i Frøslev ved hjælp af blandt andet hydrogensulfid, der er en meget giftig gas. Manden blandede tilsyneladende flere kemikalier i sin bil, og en forbipasserende, der fandt manden, måtte bringes til sygehuset, ligesom også to politifolk måtte indlægges efter at have indåndet giftige dampe. I udlandet er der flere eksempler på, at hydrogensulfid er anvendt ved selvmord, og Beredskabsstyrelsen frygter, at man nu vil opleve flere selvmord ved hjælp af hydrogensulfid i Danmark – og det stiller beredskabet over for nogle særlige udfordringer.

Præhospital

Region vil have statslige penge til en akutlægebil i Hjørring

Region Nordjylland blev den store taber i kampen om placeringen af de tre akutlægehelikoptere, som fremover skal udgøre den landsdækkende lægehelikoptertjeneste. Den nordligste af helikopterne bliver således placeret i Skive, og det giver en dårlig dækning af Nordjylland. I stedet satser Region Nordjylland på at få en stor del af regeringens nye akutpulje – og pengene skal først og fremmest bruges på at udvide beredskabet med en akutlægebil i Hjørring.

Præhospital

Fire donationer til ny forskning på akutområdet

Fire læger har modtaget donationer fra TrygFonden til forskellige forskningsprojekter på akutområdet. Forskningsprojekterne skal blandt andet undersøge, om det er muligt at udvikle simulationstræning i genoplivning, hvilke faktorer i behandlingen på hospitalet, der har afgørende betydning for overlevelsen for patienter med hjertestop uden for hospital, om det er muligt allerede i alarmeringsfasen at identificere patienter med stor stroke (store blodpropper) i hjernen samt om MR-skanning efter hjertestop kan afsløre ændringer i hjernen inden for de første seks timer efter et hjertestop af 12 minutters varighed.

Politi

Ministerier enige om model for 112-opkald

Justitsministeriet og Sundhedsministeriet er blevet enige om en model for 112-opkald, som skal sikre, at politiets alarmoperatører kan forblive på linjen, efter at et 112-opkald er blevet viderestilles til den sundhedsfaglige visitator på AMK-vagtcentralen. De to ministerier er enige om, at der i en række tilfælde er behov for, at politiet kan følge samtalen mellem anmelderen og den sundhedsfaglige visitator, og efter en juridisk vurdering er ministerierne nået frem til, at det godt kan lade sig gøre – blot anmelderen orienteres om, at politiet forbliver på linjen.