
Katastrofeøvelse: Sønderjylland rammes af kraftigt jordskælv
Et jordskælv forventes overraskende at ramme Tinglev-området i slutningen af januar. Skælvet vil forårsage massive ødelæggelser med 500.000 ramte, herunder 1.500 sårede, 400 savnede og godt 250 dræbte. Det er dog alt sammen fiktivt. Det ødelæggende jordskælv er nemlig rammen, når Falck arrangerer Modex – den største tværnationale beredskabsøvelse i Europa, der afholdes over fire dage.