
Brandfolk: Budgetanalysen er præget af manglende indblik i beredskabet
Deloittes meget omtalte budgetanalyse af beredskabet lyser langt væk af manglende indblik i – og manglende forståelse for – hvordan det danske beredskab virker. Det mener Landsklubben af Deltidsansatte Brandfolk, som dog også mener, at analysen indeholder nogle interessante elementer. Blandt andet betegner deltidsbrandfolkenes organisation det som en spændende tanke at lade beredskabet overgå til staten.