
Påsatte brande blev dyre for Nordsjællands Brandvæsen
Sidste år havde Nordsjællands Brandvæsen 744 udrykninger mod 671 i 2010, og en del af forklaringen på den store stigning er, at der i 2011 har været mange påsatte brande. De 73 ekstra udrykninger har været dyre for det fælleskommunale brandvæsen, som brugte 418.000 kr. mere end ventet på udkaldsbetaling til brandfolkene. Derfor betegner brandvæsenet også årets underskud på 133.000 kr. som tilfredsstillende.