
Ekstraregning på 16 mio. kr. for SINE-dækning i Storebæltsforbindelsen
Det kommer til at koste over 16 mio. kr. mere end ventet at udbygge beredskabets fælles radiosystem, SINE, så der også bliver dækning i Storebæltsforbindelsen. For godt nok har staten allerede købt radiodækning hos Dansk Beredskabskommunikation, men det har vist sig, at det oprindelige løsningsforslag ikke kan godkendes af Trafikstyrelsen, og derfor har det været nødvendigt at designe en ny løsning – som altså udløser en stor ekstraregning til staten. Også dækningen i Københavns Metro vil koste mere end budgetteret.