
Måtte forsøge at genoplive for længst afdød svigermor
Da Tina Kristiansen fra Dianalund for nylig fandt sin svigermor død i hendes hjem i Sorø, ringede hun 112. Men det resulterede i et forløb, som Tina Kristiansen beskriver som uværdigt for både hende selv og svigermoren. Sygeplejersken på Region Sjællands AMK-vagtcentral satte nemlig Tina Kristiansen til at forsøge at genoplive svigermoren, selv om hun ifølge Tina Kristiansen var både kold og stiv. Efter ordre fra vagtcentralen fortsatte Tina Kristiansen med hjertemassage og kunstigt åndedræt, indtil ambulancen var fremme.