Præhospital

FOA: Nye paramedicinere får den korteste uddannelse og mindst erfaring

Med den nye paramedicineruddannelse på UCN kan man blive paramediciner på kun tre år. Men hos FOA er man skeptiske, for uddannelsen betyder, at paramedicinere forventes at stå med det øverste ansvar, men samtidig kan de i praksis blive dem med den korteste uddannelse og den mindste erfaring. FOA ønsker i stedet, at der laves en professionsbachelor som ambulancebehandler.

Politi

SINE-radioer bliver markant dyrere i 2025

Fra den 1. januar 2025 stiger priserne på radioer, som landets beredskaber kan købe under SINE-kontrakten. Der er tale om en markant prisstigning på ca. 1.500 kr. til 2.500 kr. pr. radio. Den store prisstigning skyldes, at priserne ikke er blevet reguleret siden indgåelsen af den første SINE-kontrakt. Priserne vil fremover blive indeksreguleret årligt efter nettoprisindekset.

Autohjælp

SOS Dansk Autohjælp fortsætter fremgang i omsætningen – men tjener mindre

Omsætningen hos SOS Dansk Autohjælp steg sidste år fra 559 mio. kr. til 630 mio. kr. Men assistanceomkostningerne steg endnu mere, så selskabet leverer det laveste overskud i fem år – og i forhold til året før blev overskuddet halveret. Selskabet forventer dog, at man i år kan opnå et overskud, der ligger mærkbart over 2023-resultatet.

Præhospital

Falck står til at få forlænget ambulancekontrakter

Alt tyder på, at Falck fortsætter som ambulanceoperatør i Region Midtjylland frem til 2031. Falcks nuværende kontrakter på ambulancekørsel og liggende sygetransport udløber i 2026, men regionen vil forlænge kontrakterne med fem år. Regionen begrunder ønsket om en forlængelse med, at der har været høj driftssikkerhed, godt samarbejde og økonomisk forudsigelighed.

Brandvæsen

Ny udrykningsbekendtgørelse på vej

En ny udgave af udrykningsbekendtgørelsen er blevet sendt i høring. Den nye bekendtgørelse vil blandt andet gøre det muligt for private aktører at køre udrykningskørsel uden særlig tilladelse, hvis de udfører opgaven for en myndighed, og det bliver også lettere at få udrykningstilladelse til f.eks. ambulancer, der leverer beredskab ved motorløb. Det præciseres også, at overtrædelse af færdselsloven skal skønnes påtrængende nødvendigt og forsvarligt.

Præhospital

Ønsker ny model for bemanding af paramedicinerambulancer

Siden 2016 har Region Syddanmark officielt haft 13 paramedicinerambulancer. Men antallet af paramedicinere er i mellemtiden steget kraftigt, så der er nu 273 i regionen. Derfor er det i praksis langt flere ambulancer end de 13, som bemandes med paramedicinere. Regionen ønsker derfor at ændre modellen, således at det ikke længere kun er de 13 ambulancer, der defineres som paramedicinerambulancer.

Politi

Politiet efterlyser episoder med falsk politibil

En eftermiddag op til påske blev en 51-årig mand fra Vestsjælland anholdt på motorvejen ved Holbæk. Det skete efter at han havde anvendt et blåt blink på sin bil, en Rød Dacia Logan personbil. Manden er nu blevet sigtet for at udgive sig for at være fra en offentlig myndighed, men politiet mener, at der kan have været flere episoder – så nu efterlyser de vidner.