Præhospital

Maksimal responstid på 15 minutter vil kræve dobbelt så mange ambulancer

En model, hvor så godt som alle ambulancer er fremme indenfor 15 minutter, vil kræve, at antallet af ambulancer bliver mere end fordoblet – og at antallet af ambulancestationer bliver næsten fordoblet. Det viser en stor analyse fra Region Syddanmark, der via et simuleringsprogram har beregnet, hvad det vil kræve, hvis 98 % af ambulancerne skal være fremme indenfor 15 minutter. Svaret er, at der alene i Region Syddanmark vil skulle indsættes 75 ekstra ambulancer og oprettes 36 nye ambulancestationer.

Google Maps
Brandvæsen

Deltidsbrandfolk i Hillerød får brandmandsskilt på biltaget

Ifølge de seneste tal har Hillerød allerede et af landets hurtigste brandvæsener, men nu skal et nyt tiltag øge synligheden af de deltidsbrandfolk, som er på vej til brandstationen for at rykke ud. Alle deltidsbrandfolkene ved Falck i Hillerød har således fået udleveret et magnetisk tagskilt på størrelse med et taxaskilt. Skiltet angiver, at bilen køres af en deltidsbrandmand, som er tilkaldt til en brand eller en ulykke.

Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen kørte ture med børn – uden sikkerhedsseler

Lørdag var Allinge centrum for “Beredskabets Dag” på Bornholm, og her kunne børn og deres forældre blandt andet få en køretur rundt i byen i Beredskabsstyrelsens køretøjer. Tilskuerne kunne imidlertid til deres store undren konstatere, at de mange børn, som benyttede sig af muligheden for en køretur, ikke blev fastspændt med sikkerhedsseler. Men det var en fejl, erkender Beredskabsstyrelsen nu – og ved fremtidige arrangementer vil styrelsen overholde lovgivningen.

Præhospital

Reddere undrer sig over manglende dialog om ændring af redderuddannelsen

Fra årsskiftet ændres uddannelsen til ambulanceredder på flere punkter, men hos 3F, der organiserer størstedelen af landets ambulancereddere, undrer man sig over, at ændringerne gennemføres, uden at 3F og andre organisationer har været inddraget i arbejdet. 3F mener nemlig, at der er behov for at skabe en bedre ambulanceredderuddannelse – blandt andet fordi der i dag er en alt for høj dumpeprocent på uddannelsen.

Præhospital

Region afviser kritik af responstid

Det var tilsyneladende en misforståelse i forbindelse med alarmeringen, som var skyld i, at der i juni gik op mod 40 minutter, inden en ambulance nåede frem til en patient med åbent lårbensbrud i Nærum. En læge kom tilfældigvis forbi ulykkesstedet, og han fik at vide, at der var blevet ringet 112 et kvarter tidligere. Da ambulancen ikke kom, blev en forbipasserende patruljevogn bedt om at rykke for ambulancen, men ifølge Region Hovedstaden blev alarmen først modtaget på det tidspunkt – hvorefter ambulancen var fremme på 11 minutter.

Brandvæsen

Tidligere kriminelle skal tilknyttes brandvæsenet

Et nyt samarbejde mellem Socialministeriet, Slagelse Brand og Redning og Slagelse Kommune indebærer, at en gruppe unge, som hidtil har været blandt brandvæsenets værste plageånder ved udrykninger til den uroplagede bebyggelse Ringparken i Slagelse Nordby, skal tilknyttes brandvæsenet som brandkadetter. Mange af de unge har en fortid som kriminelle, nogle endda som brandstiftere, men håbet er, at en tilknytning til brandvæsenet kan få dem på rette spor.

Brandvæsen

Brandmand ikke ramt af forgiftning

Tirsdag aften blev en brandmand bragt til skadestuen efter en brand hos virksomheden O.L. Seals i Helsinge. Virksomheden fremstiller pakninger, hvortil der anvendes teflon og fluor, og branden udviklede ætsende røg fra overophedet teflon. Under slukningsarbejdet blev varslingssirenerne aktiveret, ligesom der blev udsendt en beredskabsmeddelse, og der var frygt for, at en brandmand var blevet forgiftet og havde fået såkaldt polymerfeber. Han kunne dog udskrives fra skadestuen efter kort tid.

Brandvæsen

Skadeservicefirma er gået konkurs

En af de mellemstore aktører på markedet for skadeservice, Nordic Industri & Skadeservice med hovedsæde i Vamdrup, er gået konkurs. Virksomheden har i flere år haft en anstrengt økonomi, hvor især en dårlig likviditet har gjort, at det ikke har været muligt at overholde kreditbetingelserne fra leverandører og SKAT. Efter et 2010, hvor der for første gang i lang tid var sorte tal på bundlinjen, blev situationen atter forværret i år, og i sidste uge afsagde skifteretten i Kolding så konkursdekret over virksomheden.

Præhospital

Sverige: Sygeplejerske på 112 tiltales for uagtsomt manddrab

En sygeplejerske fra svenske SOS Alarms 112-alarmcentral i Stockholm bliver nu tiltalt for uagtsomt manddrab. Det sker, efter at han afviste at sende en ambulance til en 23-årig mand, selv om han havde åndedrætsproblemer og mistede bevidstheden flere gange under 112-opkaldet. Han blev samme dag fundet død. Sygeplejersken var ansat på alarmcentralen i et år, og i løbet af det år fik SOS Alarm tre klager over hans håndtering af konkrete 112-opkald.

Google Maps
Brandvæsen

Avis: Brandvæsen underdriver ferieproblemer

Sommerferien giver Aarhus Brandvæsen store problemer med bemandingen, fordi mange deltidsbrandfolk er på ferie, men i sidste uge forsikrede beredskabschefen, at brandvæsenet også i ferien leverer det beredskab, som er fastsat af byrådet. Nu er den lokale avis imidlertid kommet i besiddelse af vagtplaner, der viser et andet billede.