Præhospital

Kvæstet 83-årig ventede 72 minutter på ambulance

En kvæstet 83-årig mand fra Gentofte måtte vente 1 time og 12 minutter på ambulancen, efter at han var faldet i sit eget hjem og blødte kraftigt fra skader i hovedet og på armen. De pårørende måtte ringe efter hjælp i alt seks gange, inden ambulancen nåede frem. Alarmcentralen oplyste undervejs, at man kunne se, at Region Hovedstadens vagtcentral havde sendt en ambulance afsted, men Region Hovedstaden placerer hele skylden for den forsinkede ambulance hos Københavns Brandvæsens alarmcentral, der ifølge regionen ikke havde bestilt ambulancen som kørsel 1. På alarmcentralen blev der imidlertid givet udtryk for, at “regionen sylter turene”.

Brandvæsen

Falck beholder alligevel brandslukning i Høng

Det bliver fortsat Falck i Ruds Vedby, som står for brandslukningen i Høng by. Det står klart efter længere tids debat om den fremtidige brandslukning, hvor både beredskabskommissionen og et flertal i økonomiudvalget i Kalundborg Kommune ellers efter indstilling fra beredskabschefen havde besluttet, at brandslukningen i en del af Falck i Ruds Vedbys dækningsområde skulle overgå til Kalundborg Brand og Redning i Gørlev. I kommunalbestyrelsen mente et solidt flertal imidlertid, at sagsmaterialet var mangelfuldt, og derfor beslutte de at bevare status quo.

Politi

Alarmcentral havde ret: 59-årig døde af blodprop

Det var en blodprop, som onsdag i sidste uge kostede den 59-årige Pia Sloth Madsen fra Horsens livet. Det har en obduktion af kvinden vist. Dermed havde alarmoperatøren på Østjyllands Politis alarmcentral ret i sin vurdering, da han bad Region Midtjyllands vagtcentral om at sende en ambulance og lægebil til den 59-årige, fordi han vurderede, at hun havde en begyndende blodprop. Alarmoperatøren blev underkendt af en sygeplejerske på regionens vagtcentral, der i stedet bad Pia Sloth Madsens nabo tilkalde en vagtlæge – som bad Pia Sloth Madsen om gå i seng igen. Næste morgen blev hun fundet død.

Brandvæsen

Lejre Kommune vil opsige kontrakt med Roskilde Brandvæsen

I dag har Lejre Kommune kontrakt med Roskilde Brandvæsen om brandslukningen i et område, der svarer til den gamle Lejre Kommune, mens kommunen selv står for brandslukningen i de gamle Hvalsø og Bramsnæs kommuner. Men med et nyt politisk flertal i Lejre Kommune er der lagt op til, at kontrakten med Roskilde Brandvæsen siges op og at Lejre Brandvæsen i stedet skal overtage slukningen.

Google Streetview
Brandvæsen

Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen overtager brandslukning i Fredensborg

Efter to forgæves forsøg på at finde en operatør til brandslukningen i den sydlige del af Fredensborg Kommune – den gamle Karlebo Kommune – har Fredensborg Kommune nu besluttet, at det bliver Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen, som fra 1. marts 2010 skal stå for brandslukningen i det område, der i dag dækkes af Falck i Fredensborg. Dermed er det også slut med en brandstation i området, da slukningen vil blive udført fra Rudersdal-Hørsholm Brandvæsens eksisterende station i Hørsholm.

Google Maps
Brandvæsen

FOA: Tillidsfolk blev ekskluderet for illoyal optræden

Som BeredskabsInfo tidligere har omtalt, har FOA-afdelingen FOA 1, der blandt andet har brand- og ambulancefolk fra hovedstadsområdet som medlemmer, ekskluderet to tillidsfolk fra Vestegnens Brandvæsen. FOA uddyber nu baggrunden for eksklusionen, der ifølge fagforeningens lokale ledelse skete, fordi “begge arbejder imod FOA 1’s holdninger og beslutninger”, og at “de forfølger kollegaer på arbejdspladsen, fordi disse er medlemmer af FOA 1”.

Præhospital

Ambulanceredder fik 50.000 kr. i erstatning for fyring

Det var ikke som sådan forkert at fyre manden. Men måden, man gjorde det på, var forkert. Sådan lyder konklusionen på en to år gammel personalesag, der fandt sin afslutning i sidste uge. Det er sagen om ambulanceredder Michael Brandt, der i efteråret 2007 blev fritaget for tjeneste fra Gentofte Brandvæsen for siden at blive fyret. Ifølge ham selv skete det, fordi han havde ytret sig kritisk om kommunikationssystemet Tetra i medierne. Ifølge Gentofte Kommune, fordi han havde sjusket med nogle ambulancejournaler, opført sig truende over for en overordnet og nægtet at deltage i en undersøgelsesgruppe.

Brandvæsen

FOA ekskluderer to tillidsmænd

Fronterne er fortsat trukket hårdt op mellem de to faglige organisationer, der konkurrerer om at få de kommunale brandfolk i Storkøbenhavn som medlemmer. Senest har den ene af organisationerne, FOA, besluttet at ekskludere to tillidsmænd for de fastansatte brandfolk ved Vestegnens Brandvæsen. Det sker fordi FOA mente, at de to tillidsmænd var gået for langt i deres anbefaling af Brandfolkenes Organisation. I mellemtiden er Brandfolkenes Organisation tilsyneladende på vej ind i LO via en optagelse som selvstændig branche under 3F/Chaufførernes Fagforening.

Præhospital

Regionerne dropper Terma

Termas levering af software til de kontrolrum, som skal være nervecenteret i beredskabets SINE-netværk, er voldsomt forsinket, og det får nu alvorlige konsekvenser for Terma, der mister hele den danske ambulancetjeneste som kunde. Regionerne havde egentlig planlagt at benytte Termas kontrolrumsløsning, som staten har udvalgt efter et udbud, men regionerne har nu mistet tålmodigheden med Terma. Derfor vil de fem regioner ifølge BeredskabsInfos oplysninger i stedet udvikle deres eget IT-system til vagtcentralerne – og det vil blive sendt i udbud allerede i begyndelsen af 2010. Dermed tegner SINE til at blive en økonomisk katastrofe for Terma.