Autohjælp

Kritik af Falcks minutgaranti

Hvad kunden ikke ved, har hun ikke ondt af. Den holdning synes ifølge Ekstra Bladet at være fremherskende i Falck, der reklamerer med hurtig autohjælp og effektiv hjælp på stedet. Falck sparer angiveligt flere millioner kroner om året på at tilbageholde kundernes penge. Penge, som Falck-abonnenterne er berettigede til at få udbetalt. Falcks minut-garanti lover nemlig abonnenten 100 kroner retur, hvis hjælpen ikke er fremme inden for 45 minutter. Men det ”glemmer” Falck at oplyse kunden om på stedet.

Autohjælp

Vanvidskørsel truer reddere

Stadigt tættere trafik, vanvidsbilister med dårlig trafikkultur og flere tabte genstande på landets motorveje er blevet en farlig cocktail, advarer Falck-redderne og Reddernes Landsklub. Når reddere må ud for at samle overbordfaldne trillebøre, forfløjne havestole, sofaborde og andet tabt gods op på vejene, er det ofte tæt på at gå galt. Det kan blandt andre redderne i Slagelse skrive under på.

Autohjælp

Nyt autohjælpsfirma har fået 27.500 abonnenter

Siden virksomheden Dansk Lakering i slutningen af sidste år lancerede sit Vognstop-autohjælpsabonnement, er antallet af abonnenter vokset støt. I dag har Vognstop således 27.500 abonnenter, som dels er hentet fra Falck og Dansk Autohjælp og dels er nye kunder, der ikke tidligere har haft et autohjælpsabonnement.

Autohjælp

Falck må ikke købe norsk autohjælpsfirma

De norske konkurrencemyndigheder vil ikke godkende Falcks køb af det norske autohjælpsfirma Viking. Falcks eksisterende datterselskab i Norge og Viking er i dag de to største udbydere af autohjælp til det norske erhvervsmarked, og konkurrencemyndighederne frygter, at Falck/Viking og den største konkurrent simpelthen vil lave en stiltiende aftale om at dele markedet mellem sig – og dermed sætte konkurrencen ud af spil.

Autohjælp

Falck har nu overtaget Krusaa Bjergning

Efter 27 år har Arne og Nete Thomsen valgt at sælge deres livsværk, Krusaa Bjergning, til Falck med virkning pr. 1. juli 2005. Falck overtager både køretøjerne og Krusaa Bjergnings ejendom på Okslundvej 2 i Padborg, hvorfra Falck vil have udgangspunkt for betjeningen af både Krusaa Bjergnings nuværende kunder og Falcks egne kunder i området.

Autohjælp

Dansk Autohjælp får 16.000 nye kunder

16.000 bilister, der er kunder hos Forsikringsklubben Grænsen, skal fra 1. juli tilkalde Dansk Autohjælp, hvis de får problemer med bilen. Hidtil har forsikringsklubbens medlemmer skullet tilkalde det lokale, private redningskorps Kruså Bjergning, men det er solgt til Falck, og ejerskiftet sker med udgangen af denne måned.

Autohjælp

Dansk Autohjælp bruger blå blink for ofte

Udrykningskøretøjer fra Dansk Autohjælp bruger det blå blink alt for ofte, og det skal der ændres på. Sådan lyder meldingen fra Aalborg Politi, der har bedt Vejdirektoratet om gøre noget ved problemet. Dansk Autohjælp har i lighed med Falck fået tilladelse til udrykningskørsel, og Dansk Autohjælp har selv gjort opmærksom på, at man i en række tilfælde har brugt blå blink og horn, selvom opgaverne slet ikke kræver udrykning – for eksempel når døde dyr skal fjernes fra vejbanen.

Autohjælp

Nyt firma vil konkurrere om autohjælpskunder

Et nyt firma har meldt sig på det i forvejen stærkt konkurrenceprægede marked for autohjælp. Firmaet One-Help reklamerer med lave priser og hurtig hjælp, og One-Help vil nu forsøge at kapre kunder fra Falck og Dansk Autohjælp, der i dag dominerer markedet. Ifølge One-help selv har man et samarbejde med ca. 450 autoværksteder i Danmark, og derigennem råder man angiveligt over ca. 500 autohjælpskøretøjer.

Autohjælp

Falck sælger maskinfabrik

H.F. Nielsens Maskinfabrik i Haslev overtages pr. 1. januar af Sawo Hydraulic A/S. H.F. Nielsens Maskinfabrik har siden 1971 været en del af Falck Danmark A/S. Falck har valgt at sælge fabrikken, fordi redningskorpset ikke længere ønsker at drive en egentlig produktionsvirksomhed. H.F. Nielsens maskinfabrik har eksisteret siden 1901, og opgaverne omfatter opbygning af specialkøretøjer til bjærgning og transport af havarerede køretøjer samt brandkøretøjer.

Autohjælp

Falck går over til franchise-koncept

Group 4 Falcks norske datterselskab, Falken, skal ikke længere selv stå for driften af selskabets redningsstationer. I stedet indføres der i øjeblikket et nyt franchise-koncept, hvor driften af stationerne overlades til lokale franchisetagere, der driver stationerne i Falkens navn men for egen regning og risiko. De betaler så en del af deres indtægter til Falken.