Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen afviser nedgradering af Odsherred-brandstationer

En nedgradering af brandstationen i enten Asnæs eller Nykøbing Sjælland til hjælpebrandstation vil ikke blive godkendt af Beredskabsstyrelsen, og hvis kommunen alligevel gennemfører nedgraderingen, vil Beredskabsstyrelsen indbringe kommunen for Statsforvaltningens kommunaltilsyn. Det var ifølge Odsherred Kommune meldingen fra Beredskabsstyrelsens distriktsbrandinspektør, da kommunen forelagde forskellige sparemuligheder. 

Brandvæsen

Brandkalender gav 25.500 kr. til alvorligt syge børn

Brandmester Lars Lorentzen fra Københavns Brandvæsen fik i 2010 en god ide. Han ville lave en kalender for 2011 med billeder fra brandvæsenets arbejde. Kalenderen skulle sælges for brandvæsenet hos udvalgte boghandlere i Danmark, og overskuddet fra salget af kalenderen skulle tilfalde BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet, som brandvæsenet allerede har et samarbejde med. Og kalenderen endte med at give et overskud på 25.500 kr.

Brandvæsen

Brandstation reddet – indtil videre

Næstved Brand & Rednings brandstation i Herlufmagle bliver ikke nedlagt i denne omgang, men stationens overlevelse er langt fra sikret. Beredskabskommissionen i Næstved har udsat en beslutning om stationens fremtid til kommissionens næste møde med henblik på, at en eventuel lukning kan indgå i en kommende revision af den risikobaserede dimensionering. I mellemtiden risikerer flere af de nuværende 10 brandfolk at blive afskediget.

Brandvæsen

Endnu en brandstation er på vej mod lukning

Fra den 1. maj 2012 har Næstved Brand & Redning formentlig ikke længere en hjælpebrandstation i Herlufmagle, og 10 brandfolk vil dermed have fået en fyreseddel. Et nyt alarmeringssystem, hvor deltidsbrandfolkene kan melde sig til eller fra vagten, har tydeliggjort, at der er store bemandingsproblemer på brandstationen, men samtidig vil en lukning give en pæn besparelse. Også brandstationen i Fuglebjerg har bemandingsproblemer.

Google Maps
Brandvæsen

Slut med vagtcentral og deltidsbrandfolk hos Vestegnens Brandvæsen

Ved årsskiftet sluttede to epoker for Vestegnens Brandvæsen. Efter 96 år med deltidsbrandfolk på brandstationen i Glostrup blev de sidste 18 brandfolk opsagt, og efter 44 års virke blev brandvæsenets vagtcentral nedlagt, hvorved fire vagtcentraloperatører mistede deres job. Nu varetages vagtcentralsfunktionen af Københavns Brandvæsen, der også står for det slukningstog, som hidtil har været bemandet med deltidsbrandfolk. Vestegnens Brandvæsen leverer dermed selv 1. og 2. slukningstog, mens Københavns Brandvæsen leverer 3. og 4. slukningstog.

Brandvæsen

Fokus på beredskabernes brug af skadestedssæt

De fleste beredskaber er efterhånden gået over til SINE, og i år vil SINE-Sekretariatet derfor sætte fokus på brugen af skadestedssæt. Ambitionen er, at brugen af skadestedssæt skal blive en fast rutine, og derfor gennemføres der i alle politikredse møder for de lokale beredskaber. Møderne skal sikre, at skadestedssættene anvendes ved alle indsatser, hvor der deltager mere end ét beredskab – også når to brandvæsener arbejder sammen.

Brandvæsen

Deltidsbrandfolk i Helsingør får grøn bølge

Fra næste uge vil deltidsbrandfolkene fra Nordsjællands Brandvæsen i Helsingør kunne rykke hurtigere ud. Deltidsbrandfolkene udstyres nemlig med et Brobizz-lignende system, som gør det muligt at fjernstyre lysreguleringen i tre udvalgte lyskryds i Helsingør. Det nye system aktiveres, når der er modtaget en alarm, og derefter kan deltidsbrandfolkene i op til 10 minutter efter alarmtidspunktet sikre sig grøn bølge på vej til brandstationen.

Autohjælp

Her er de 72 firmaer med udrykningstilladelse i 2012

At firmaer som Falck, Dansk Autohjælp, Samsø Redningskorps og for den sags skyld Billund Lufthavn har udrykningstilladelse kommer næppe bag på nogen. Men faktisk er der i dag 72 danske firmaer, som har tilladelse til at indregistrere deres køretøjer som udrykningskøretøjer, og på listen finder man også mere uventede navne som Gummiværkstedet, Team Helledie, Hammers Autoopretning og Nygaards Turist- og Minibusser.

Brandvæsen

Brandkadetter giver færre brande

Når udsatte unge får en uddannelse som brandkadetter og bliver tilknyttet brandvæsenet, så kan det tilsyneladende aflæses i udrykningsstatistikken. I Roskilde kan man i hvert fald konstatere, at der har været færre brande i de boligområder, som Roskilde Brandvæsens nye brandkadetter kommer fra, ligesom brandfolkene får mere arbejdsro, når de er på indsats i områderne. På den måde bliver de unge en gevinst for kommunen i stedet for at risikere at ryge ud i kriminalitet.