Brandvæsen

Dykkerberedskab i Lyngby ser ud til at blive reddet

Siden 1961 har Falck i Lyngby været hjemsted for et af Danmarks eneste døgnbemandede dykkerberedskaber med erhvervsdykkere. I juni blev beredskabet imidlertid nedlagt, da det ikke var lykkedes Falck at få en aftale med de nordsjællandske kommuner om finansieringen. Men nu ser det ud til, at Lyngby igen får et beredskab med erhvervsdykkere.

Brandvæsen

Odsherred Kommune vil nedlægge to brandstationer

En dyb økonomisk krise i Odsherred Kommune kan føre til, at brandstationerne i Vig og Lumsås bliver nedlagt. Resultatet vil være, at der nogle steder i kommunen bliver 25 km. til nærmeste brandstation, men kommunens borgmester insisterer på, at der ikke vil være tale om en forringelse, men derimod en harmonisering af brandvæsenets serviceniveau i kommunen – og så udtaler han i øvrigt, at han hellere vil lukke brandstationer end skoler.

Brandvæsen

Holstebro: Brandslukning kun dyrere på papiret

For nyligt vakte det en del opsigt, da det kom frem, at et udbud af brandslukningen i Holstebro Kommune tilsyneladende ville føre til, at kommunens omkostninger til brandslukning ville stige kraftigt. Nu viser det sig imidlertid, at det kun er på papiret, at brandslukningen bliver dyrere. I modsætning til det kommunale brandvæsens nuværende budget så indeholder de nye tilbud fra brandvæsenet og Falck nemlig både anlægs- og driftsudgifter.

Brandvæsen

Brandvæsen og Falck bød på forskellige løsninger

Falck og det kommunale brandvæsen i Lemvig har budt på to forskellige modeller for løsning af brandslukningsopgaven i Lemvig Kommune, og det lader til at være forklaringen på, at der var en uventet stor forskel på de to tilbud. Der viste sig nemlig at være hele 900.000 kr. i forskel, da tilbuddene blev åbnet.

Brandvæsen

Al frigørelse sker nu i kommunalt regi

Frigørelse af fastklemte samt øvrige akutte redningsopgaver blev tirsdag en rent kommunal opgave. Hidtil har opgaverne været løst af både ambulancetjenester og brandvæsener, men efter mange års debat om placeringen af opgaverne blev Forsvarsministeriet og det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium i 2006 enige om, at brandvæsenerne fra 1. juli 2008 skulle have det fulde ansvar. Redderne, der hidtil har stået for ambulancetjenestens frigørelsesopgaver, frygter, at mange brandvæsener ikke er forberedte på at udføre den tunge frigørelse og at der lokalt konstrueres løsninger, som redderne betegner som “mærkelige”.

Brandvæsen

Falck billigst i Holstebro

Brandslukningen i Holstebro har været i udbud, og Falcks tilbud på opgaven var en anelse billigere end det kommunale brandvæsens. Derfor var et flertal i kommunens teknik- og miljøudvalg også indstillet på at lade brandslukningen overgå til Falck. Helt så enkelt ser det dog ikke ud til at blive. Politikerne er nemlig meget overraskede over, at tilbuddene fra både det kommunale brandvæsen og Falck ligger ca. 2 mio. kr. over den hidtidige pris for brandslukningen.

Brandvæsen

Børn overhører røgalarmer – mors stemme er mere effektiv

Mange børn op til 16 år sover videre, når røgalarmen går i gang. Det er dokumenteret i udenlandske videnskabelige afhandlinger, og det har fået de amerikanske sikkerhedsmyndigheder til at gøre opmærksom på fænomenet. Børnene registrerer lydene, men sorterer dem fra som irrelevante, og vågner derfor ikke. En anden undersøgelse tyder dog på, at der er en forholdvis simpel løsning: En optagelse af børnenes mors stemme er nemlig langt mere effektiv end røgalarmernes traditionelle alarmsignal.

Brandvæsen

Økonomiske problemer giver forringet beredskab i København

Københavns Kommune har pålagt Københavns Brandvæsen at finde besparelser på driften, og det er en af årsagerne til, at brandvæsenets økonomi nu er så anstrengt, at brandvæsenet indtil videre ikke vil supplere vagtstyrken op ved sygdom. Konsekvensen er, at sygdom blandt mandskabet fremover vil føre til, at brandkøretøjer må rykke ud med en mand for lidt – eller endda at køretøjer tages ud af beredskabet. Brandfolkene kalder det vanvid, og de vil have politikerne på banen.

Google Maps
Brandvæsen

Fortsat kommunal brandslukning i Lemvig

Der var stor glæde blandt de kommunale brandfolk i Lemvig Kommune, da de onsdag aften blev orienteret om resultatet af kommunens udbud af brandslukningen. Kun Falck og kommunen selv havde budt på opgaven, men prisen var vidt forskellig. Mens Falck skal have 5,6 millioner kroner om året for at klare brandslukningen, kan Lemvig Kommunes eget brandvæsen med stationer i Lemvig, Thyborøn og Bækmarksbro klare samme opgave for blot 4,7 millioner kroner.

Brandvæsen

Brandfolk retter hård kritik mod ledelse

De bornholmske brandfolk retter nu en hård kritk mod den plan for Bornholms Brandvæsens fremtid, som brandvæsenets ledelse har fremlagt. Planen indebærer, at tre bornholmske brandstationer helt skal nedlægges, men brandfolkene undrer sig over, at antallet af administrative medarbejdere samtidig skal øges med næsten 400%. Desuden mener brandfolkene, at ledelsen af prestigehensyn har investeret i nyt og dyrt materiel, som der ikke er et reelt behov for – og at det blandt andet er dette materiel, som tvinger brandvæsenet til at investere i nye bygninger.