Brandvæsen

Brandbilen kunne ikke starte

Store dele af Danmark blev tirsdag aften ramt af et voldsomt tordenvejr, og i hele landet registrerede Danmarks Meteologiske Institut ikke mindre end 7.684 lynnedslag. På Tuse Næs i Holbæk Kommune slog slog lynet ned i en lade på Bognæsvej, og laden brændte ned til grunden. Slukningsarbejdet blev forsinket, fordi slukningskøretøjet på den lokale hjælpebrandstation ikke kunne starte, og derfor skulle hele slukningshjælpen komme fra Holbæk.

Google Maps
Brandvæsen

Kolding reducerer måske beredskabet

Et sparekrav på 700.000 kr. medfører muligvis, at førsteudrykningen i Kolding Kommune reduceres fra otte mand til seks mand, og at katastrofeberedskabet forringes. Det er kommunens økonomiudvalg, som har besluttet, at der i alt skal spares 100 mio. kr. på det kommunale budget, og beredskabskommissionens andel af dette sparemål udgør 700.000 kr. Økonomiudvalget skal nu tage stilling til, om kravet om besparelser på beredskabet skal fastholdes.

Brandvæsen

Undersøger årsag til kræft hos brandfolk

Det anerkendte amerikanske Johns Hopkins University skal nu søge at klarlægge, om der er en sammenhæng mellem kræft hos brandfolk og brugen af forskellige former for brændstof og kemikalier under brandøvelser. Det er brandfolkene i byen Arundel, som har taget initiativ til undersøgelsen. Brandfolkene i Arundel er nemlig ramt af usædvanligt mange kræfttilfælde, og mange nuværende og tidligere brandfolk er døde eller døende af kræft. 

Google Maps
Brandvæsen

Københavnske brandfolk udskrevet fra hospitalet

De syv københavnske brandfolk, der torsdag blev indlagt på Rigshospitalet i forbindelse med et gasudslip, er blevet udskrevet, og Københavns Brandvæsen oplyser, at de er ved godt mod, og efter omstændighederne har det godt. Alle brandfolkene skal gennemgå yderligere trykkammerbehandlinger inden for de næste 24 timer, men behandlingerne foregår ambulant, så mandskabet har mulighed for at være hjemme mellem behandlingerne.

Brandvæsen

To brandværn lægges sammen – og udrykningstid sættes op

To af de små brandværn i Augustenborg Kommune bliver sandsynligvis lagt sammen. Kommunerne Sydals og Augustenborg nedsatte sidste år en fælles arbejdsgruppe, som skulle kigge på den fremtidige struktur i de to kommuners beredskab. Resultatet bliver sandsynligvis en sammenlægning af brandværnene i Asserballe og Asserballeskov. Samtidig skal der bygges en ny brandstation i Augustenborg, og i dele af kommunerne skal den maksimale udrykningstid sættes op til 20-25 minutter.

Brandvæsen

Syv brandfolk i trykkammer efter gasudslip

Syv brandfolk fra Københavns Brandvæsen har fået kulilteforgiftning og måtte i trykkammer efter et udslip af bygas på Frederikssundsvej i København onsdag aften. Det har nu fået Københavns Brandvæsen til at udsende en beredskabsmeddelelse, der advaret beboerne i området. Der er nemlig konstateret risiko for spredning af gassen via rør, kabler og lignende til omkringliggende ejendomme.

Brandvæsen

SiD ønsker flere fuldtidsbrandvæsener

I forbindelse med den kommende kommunalreform bør der indføres flere fuldtidsbrandvæsener – og mindst een af brandfolkene på udrykningen skal være ambulancebehandler. Desuden bør der fastsættes minimumregler for, hvad kommunerne skal have af søredningsudstyr, og opgaven kan løses ved hjælp af brandberedskabet. Det foreslår SiD og Reddernes Landsklub i et nyt oplæg.

Brandvæsen

Fredag den 13. giver ikke ekstra udrykninger

Efter gammel overtro bliver det en særdeles uheldig dag, når den 13. i måneden falder på en fredag. Men sker der rent faktisk flere ulykker fredag den 13.? Den øverste svenske beredskabsmyndighed, Räddningsverket, har studeret statistikken for brandudrykninger på almindelige hverdage og almindelige fredage – og sammenlignet med fredag den 13. Og konklusionen er klar: Fredag den 13. er ikke mere uheldig end alle andre fredage – måske lige med undtagelse af automatiske brandalarmeringsanlæg, der har en tendens til at udløse flere blinde alarmer fredag den 13.

Brandvæsen

Tidligere kasserer i brandværn dømt for underslæb

Kliplev Frivillige Brandværns tidligere kasserer er ved retten i Gråsten blevet dømt for at have taget ca. 25.000 kr. fra brandværnets kasse. Dommen lød på 60 dages fængsel, men den blev gjort betinget med en prøvetid på et år. Retten fandt ikke, at den 55-årige, der er invalidepensionist, var egnet til samfundstjeneste.

Brandvæsen

Fuld mand stjal brandbil – havde nøgler til brandstationen

En ung mand på 20 år er blevet sigtet for at have stjålet en brandbil og kørt rundt i den for fuld udrykning natten til tirsdag, selv om han hverken havde kørekort eller var ædru, oplyser politiet. Brandbilen blev stjålet fra det lokale brandvæsen i Stoholm nordvest for Viborg natten til tirsdag, men politiet kom først på sporet af tyven, da folk i Rindsholm sydøst for Viborg – 30 kilometer derfra – anmeldte, at en brandbil kørte rundt med fuld udrykning i området.