Brandvæsen

Kasserer politianmeldt for regnskabsfusk

En tidligere kasserer i det frivillige brandværn i Kliplev er blevet meldt til politiet. Brandværnet mener, at kassereren har snydt brandværnet for mindst 25.000 kr. Kassererens underslæb var en del af årsagen til, at brandværnets bestyrelse sidste år valgte at ekskludere ham. Det var en beslutning, der blev kraftigt kritiseret af nogle af brandværnets medlemmer, hvilket resulterede i, at bestyrelsen valgte at gå af.

Brandvæsen

Vil betale omkostninger ved at udsætte beredskabslukning

Staten er indstillet på, at holde Københavns Amt og kommunerne i Storkøbenhavn skadesløse for de omkostninger, som de vil få, hvis de beslutter at udsætte den planlagte lukning af Beredskab Storkøbenhavn. Det skriver indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i et brev til overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, der er formand for Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn.

Brandvæsen

Falck tabte retssag mod ejerforening

Falck har tabt en retssag om en regning på 157.000 kr., og skal desuden betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, en ejerforening i Bagsværd. Under et kraftigt regnvejr i juni 2000 trængte der vand ind i kælderen under en ejendom på Bagsværd Hovedgade, og viceværten valgte at tilkalde Falck, hvor ejerforeningen havde abonnement. Der blev opstillet affugtere i kælderen, men efterfølgende viste det sig, at ejerforeningens Falck-abonnement ikke omfattede affugtere – og derfor sendte Falck en regning på 157.000 kr. til ejerforeningen.

Brandvæsen

Indenrigsministeriet: Uændret arbejdsdeling ved redningsopgaver

Redningsopgaver ved trafikulykker kan fortsat varetages af både ambulancetjeneste og brandvæsen. Det fastslår Indenrigsministeriet i et svar til Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB). FKB har i sit foreningsblad, Brandvæsen, de seneste måneder beskæftiget sig intensivt med redningsopgavernes organisatoriske placering, og FKB har givet udtryk for, at beredskabslovgivningen efter foreningens mening skal tolkes således, at redningsarbejde udelukkende er en kommunal opgave – og at det er ulovligt, når amterne betaler for, at ambulancetjenesten rykker ud med redningsmateriel ved trafikulykker.

Brandvæsen

Forsvaret skal stå for beredskabet

Regeringen flyttede pr. 1. februar Beredskabsstyrelsen, militærnægteradministrationen og administrationen af sessionen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Forsvarsministeriet. Det indebærer bl.a., at Beredskabsstyrelsen i Birkerød, de statslige regionale beredskabscentre (Beredskabskorpset) og Beredskabsstyrelsens skoler med i alt ca. 615 ansatte samt Militærnægteradministrationen i Slagelse med ca. 15 ansatte overføres til Forsvarsministeriets ressort.

Brandvæsen

GPS-overvågning af udrykninger i Jernløse

Ved årsskiftet blev Jernløse kommunes brandstation i Undløse nedlagt, og fremover skal brandslukningen i Jernløse Kommune udføres fra brandstationer i tre nabokommuner. For at sikre en uvildig kontrol af udrykningstiderne har Jernløse Kommune besluttet at investere 90.000 kr. i GPS-udstyr, som monteres i alle brandkøretøjer hos Falck i Holbæk, Tølløse og Mørkøv.

Brandvæsen

Lovændring på vej: Ulvehylet bliver tilladt

Færdselsstyrelsen har efter aftale med Justitsministeriet sendt et forslag i høring om brug af det såkaldte ulvehyl som udrykningshorn. Forslaget går ud på at tillade montering af en tredje type udrykningshorn samt tillade frit valg mellem de tre udrykningshorn i forbindelse med udrykningskørsel. I 2001 blev der foretaget en høring om ændring af udrykningsbekendtgørelsen. Dengang blev der fra adskillige sider fremsat ønske om, at ulvehylet blev tilladt som udrykningshorn.

Autohjælp

Falck sælger maskinfabrik

H.F. Nielsens Maskinfabrik i Haslev overtages pr. 1. januar af Sawo Hydraulic A/S. H.F. Nielsens Maskinfabrik har siden 1971 været en del af Falck Danmark A/S. Falck har valgt at sælge fabrikken, fordi redningskorpset ikke længere ønsker at drive en egentlig produktionsvirksomhed. H.F. Nielsens maskinfabrik har eksisteret siden 1901, og opgaverne omfatter opbygning af specialkøretøjer til bjærgning og transport af havarerede køretøjer samt brandkøretøjer.

Brandvæsen

Opfordrer til at udsætte lukning af beredskab

Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen opfordrer de storkøbenhavnske kommuner til at udsætte lukningen af Beredskab Storkøbenhavn, og samtidig er ministeren åben for, at staten kan overtage Beredskab Storkøbenhavns faciliteter i Hedehusene. Indenrigsministeren ønsker lukningen udsat, fordi de politiske partier bag den nuværende politiske aftale om redningsberedskabet i løbet af 2004 skal gøre status på aftalen, ligesom der også i 2004 skal indgås en ny aftale om forsvarsområdet, hvor regeringen ønsker at lave en samlet vurdering af anvendelsen af frivillige i både beredskab og forsvar.

Brandvæsen

Fornyet kritik at brandvæseners tilkaldelse af assistance

Kritikken af danske brandvæseners manglende tilkaldelse af nærmeste assistance fortsætter. Denne gang er det Falck, som kritiseres for at have tilkaldt assistance fra egne rækker i forbindelse med en brand i Søften, selv om flere kommunale brandvæsener havde kortere kørevej end de Falck-stationer, som blev tilkaldt af Falcks vagtcentral i Århus.