Brandvæsen
Gribskov Kommune træder ud af Frederiksborg Brand og Redning
Egentlig skulle politikerne i Gribskov Kommune have taget stilling til, om de ville iværksætte en undersøgelse af omkostningerne ved at forlade det fælleskommunale Frederiksborg Brand og Redning. Men i stedet viste det sig, at et enigt byråd kunne stå bag en beslutning om straks at sende et varsel om, at kommunen udtræder af beredskabet pr. 31. december 2020.
Trods spareplan: Brandvæsen venter underskud på 5,5 mio. kr. næste år
Selv om en ny genopretningsplan giver besparelser på 2,2 mio. kr., så er der et stort hul i Vestsjællands Brandvæsens kasse i 2020. I brandvæsenets reviderede budget er underskuddet steget med 2,3 mio. kr. siden sidste budget blev lavet i april, og nu er underskuddet på 5,5 mio. kr. Årsagen er især, at brandvæsenet ikke tidligere har budgettet med, at der skal ske udskiftning af brandkøretøjerne.
Vestsjællands Brandvæsen har været dyrt for Lejre Kommune
Lejre Kommunes tilslutning til det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen koster hvert år kommunen 1,4 mio. kr. Det er prisforskellen mellem kommunens bidrag til Vestsjællands Brandvæsen og omkostningen ved at drive eget beredskab. Samtidig betyder den økonomiske krise i Vestsjællands Brandvæsen, at der er udsigt til en yderligere regning på 0,6 mio. kr. om året.
Undersøgelse af beredskabernes dimensionering er startet
Konsulentfirmaet Implement Consulting Group har fået opgaven med at undersøge de kommunale beredskabers robusthed og dimensionering. Undersøgelsen er et led i udmøntningen af den politiske aftale på forsvarsområdet, der blev indgået sidste år. Alle de kommunale beredskaber bliver inddraget i undersøgelsen.
Gribskov Kommune overvejer at forlade Frederiksborg Brand og Redning
Oprettelsen af det fælleskommunale Frederiksborg Brand og Redning har langt fra givet de økonomiske gevinster til Gribskov Kommune, som kommunen havde ventet. En ventet besparelse på 1,3 mio. kr. er således reduceret til 0,2 mio. kr., og det er en af årsagerne til, at kommunen nu vil undersøge, hvad det vil koste at forlade Frederiksborg Brand og Redning.
50 nye redningsstiger skal forebygge drukneulykker ved havnefronten i Aarhus
I den kommende tid opsættes der 50 nye synlige redningsstiger på havnefronten i Aarhus. Det sker som led i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Østjyllands Brandvæsen og TrygFonden. Den særlige type redningsstige er udstyret med lys, og stigerne har været under test i de seneste to år. Formålet har bl.a. været at undersøge, hvor meget stigerne skal lyse op, for at man lægger mærke til dem.
Brandberedskabet på Mandø er blevet opgraderet med nyt materiel
Brandberedskabet på Vadehavsøen Mandø er blevet kraftigt opgraderet. Øens brandfolk har således fået nyt materiel, og brandfolkenes skal desuden på kursus for at få genopfrisket deres viden. Som noget nyt får også sommerhusejere og campister, der opholder sig meget på øen, tilbud om at komme med på kurset, så de kan supplere de lokale brandfolk.
Nordsjællandske kommuner skal betale ekstra for at opretholde beredskab
Frederiksborg Brand & Redning præsenterer snart en ny dimensioneringsplan, og her vil udgangspunktet være et beredskab, der er beredskabsfagligt forsvarligt – men som ledelsen også selv betegner som et ”minimumsberedskab”. Hvis de seks ejerkommuner vil opretholde et bedre beredskab, så må de betale for det gennem tilkøb. Samtidig skal der spares 900.000 kr. om året.