Politi

Nyt lovforslag: Nu slipper politiet for fartbøder ved udrykningskørsel

Når politiets køretøjer overtræder hastighedsgrænserne og blive fotograferet i en af de automatiske stærekasser, så slipper politifolkene fremover for en fartbøde. Justitsministeriet vil nemlig indføre en ny formodningsregel, hvor man går ud fra, at den høje hastighed skyldes, at der var tale om udrykningskørsel. Politiets egne tal viser dog, at det i ca. 5,5 pct. af sagerne ikke er tilfældet.

Politi

Fængselsstraf for at skyde fyrværkeri mod politiet

Retten i Glostrup har idømt en ung mand fængselsstraf for at skyde med fyrværkeri mod tre politifolk nytårsnat. Det er en af de første domme efter en ny bestemmelse i straffeloven med skærpet straf for vold mod ansatte indenfor politi, brand og redning. Manden blev idømt seks måneders fængsel. Fem af månederne blev dog gjort betinget.

Politi

Belønnet for at redde mand ud fra brændende garage

Nordjyllands Politi har ved en højtidelighed tildelt Ina Ritter fra Hadsund en påskønnelse for en helt særlig indsats tidligere på året. Her opdagede Ina Ritter en brand, og hun fik hurtigt reddet en hjælpeløs mand ud af den brændende bygning. Politiet vurderer, at manden ville være omkommet efter kort tid, hvis ikke han var blevet reddet ud.

Politi

Borger får belønning for at have hjulpet ved trafikuheld

Den 44-årige Jan var tilbage i august på vej hjem, da han blev opmærksom på et trafikuheld på Thorvaldsensvej på Frederiksberg. En mand var sprunget ud på kørebanen, hvor han blev ramt frontalt af en bilist. Jan spærrede kørebanen for færdsel og sørgede i halvanden time for, at uvedkommende ikke nærmede sig uheldsstedet. Den hjælp har politiet nu givet ham en belønning for.

Politi

Første spadestik til ny politistation i Silkeborg

I 2022 vil lokalpolitiet i Silkeborg flytte til opgraderede og mere tidsvarende lokaler, når den nye politistation står færdigopført på Lillehøjvej. Mandag kom projektet et stort skridt nærmere virkeligheden, da det første spadestik blev taget. På grund af corona-situationen blev det dog ikke til en stor festdag med mange gæster.

Politi

Belønning for at slukke kraftig brand med bådmotor

Tilbage i september ydede 26-årige Frederik en heltemodig indsats, der imponerede Københavns Politi. Da han den 24. september 2020 var ude at sejle i en rib-båd i Københavns Havn, fik han øje på en brændende båd, der lå til i havnen ved en sejlklub.  Han anvendte derefter bådens motor til at slukke branden, og det har nu udløst en belønning fra politiet.

Politi

Ung mand tiltalt for at skyde fyrværkeri mod politiet

Siden årsskiftet har en 17-årig mand siddet varetægtsfængslet for at have skudt fyrværkeri mod tre politifolk. Nu har anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi så besluttet at rejse tiltale mod ham. Han bliver dermed en af de første, som bliver tiltalt for overtrædelse af den nye straffelovsparagraf, som blev indført for at imødegå fyrværkeri-angreb på især brandfolk og politifolk.

Politi

I fængsel for at livestreame sit eget færdselsuheld

En 30-årig kvinde fra Bagsværd skal nu i fængsel og afsone 20 dage for en række grove overtrædelser af færdselsloven, hvilket hun livestreamede på Facebook. Hun filmede, mens hun kørte over for rødt lys, hun kørte langt over den tilladte hastighed, og hun fortsatte videre efter at have påkørt to parkerede biler.

Politi

Patruljevogn ramt af is fra lastbil

Efter at en patruljevogn fra Midt- og Vestsjællands Politi blev ramt af en isblok, der fløj af taget fra en lastbil, kommer Midt- og Vestsjællands Politi med en opfordring til især lastbilschauffører, men også til bilejere, om at få fjernet sne og is fra bilerne inden kørsel. Patruljevognens kofanger tog ikke skade af sammenstødet med isblokken, men lastbilchaufføren kan miste kørekortet.