Politi

Kvik indsatsleder standsede beruset bilist

En indsatsleder fra brandvæsenet fik torsdag klokken 07.53 afværget en potentielt farlig situation, da han ved en skole i Grenaa fik standset en 48-årig kvindelig bilist, der var beruset. Hendes promille viste sig faktisk at være så høj, at hun desuden fik inddraget sin førerret og beslaglagt sin bil.

Politi

Firehjulstrækker klarer politiets opgaver på Fanø

Når ens arbejdsplads er en 56 kvadratkilometer stor sandrevle, har man brug for et køretøj ud over det sædvanlige. På Fanø har politiet derfor en af korpsets eneste firehjulstrækkere, der ikke lader sig kue af vind, vejr eller Vesterhavet. Fanø har omkring 3.500 indbyggere, og omkring en tredjedel af øen består af strand.

Politi

Politibetjente og sygeplejersker rykker ud sammen

Politiet og sundhedsmyndighederne er gået sammen om nye udrykningsteams, der skal sikre en bedre og mere professionel håndtering af hændelser med personer med psykiske lidelser. Ordningen, der er et forsøg, skal køre frem til 2021. De nye udrykningsteams kommer til at bestå af to betjente og en psykiatrisk sygeplejerske.

Politi

Nordjyllands Politi stoppede smart cabriolet-løsning

Må du selv omdanne din gamle bil til en smart cabriolet i sommervarmen? Svaret fra Nordjyllands Politiet er et klart nej – så da en ung mand havde fjernet taget på hans Suzuki Baleno med en vinkelsliber, greb politiet ind. Nummerpladerne blev klippet på stedet, ejeren blev sigtet for at overtræde færdselsloven og bilen blev sendt til skrot.

Politi

Svær redningsaktion for beredskabet i Grønland

Fire personer blev i tirsdags fanget på en fjeldside af det stejle fjeld Ikerasak nær Uummannaq i Grønland. En ung mand var taget på fjeldtur alene på Ikerasak og var nået langt op ad fjeldet, da han mistede orienteringen og sad fast på en fjeldside. Tre personer, der kendte fjeldet og ruten godt, herunder den unge mands far, forsøgte at hjælpe ham, men det endte med at kræve en svær redningsaktion fra beredskabet

Politi

Opsang fra politiet: Stop ego-kørsel efter færdselsuheld

Alt for mange bilister vælger at tænke på sig selv frem for den fælles sikkerhed, når de fanges i køer efter færdselsuheld. Sådan lyder kritikken fra Nordsjællands Politi. ”Ender du i en kø på motor(trafik)vejen, så skal du død og pine holde din plads i køen i stedet for at bevæge dig ud i nødsporet eller, endnu værre, at foretage en ulovlig U-vending. Vi gider ikke se på det”, skriver politiet i en opsang.

Politi

Patruljebåd skal skabe tryghed i Københavns Havn

Sommerferien er i gang, og dermed er aktivitetsniveau i Københavns Havn også højt. Københavns Politis nye patruljebåd er imidlertid med til at skabe tryghed og forebygge ulykker. Patruljebåden er specialbygget med blandt andet en luge, der ved åbning aktiverer en stige. Det letter arbejdet med at få folk effektivt og hurtigt op af vandet.

Politi

Politiet udvider med nye dyreværnsenheder

Tre nye specialiserede dyreværnsenheder skal styrke politiets arbejde med dyreværnssager. Enhederne skal arbejde på tværs af landets politikredse med alt fra handel, import og vanrøgt af dyr til forebyggelse og monitering af dyreværnsområdet. Det sker som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2019.

Politi

68-årig mand stjal hjertestarter – to gange

Torsdag sigtede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en 68-årig mand fra Nykøbing Falster for at stjæle en hjertestarter fra en bank i Nykøbing Falster. Manden var blevet genkendt via bankens videoovervågning. Det viste sig desuden, at det ikke var første gang. Få dage tidligere havde samme mand fjernet en tilsvarende hjertestarter fra samme sted.